KøbenhavnPaaHolbergsTid

3 4 2 Poeter. Fane var altsaa Torvesiddere og Høkere. Til disse Folk siger Hol­ berg paa sin skjemtsomme Vis, at »saadan mærkværdig Historie kan være eder mere til Hytte og Opbyggelse end de, som I udi Hobetal hver Dag kjøbe, nu om en, der har vrikket sit Ben udi Lybæk, nu om et Hus, som er afbrændt udi Westphalen, nu om en Kalv, som er født med en Top paa Hovedet eller Falbelader paa Benene. Der- paa anvende I dog en temmelig Del Penge, hvormed I kunde kjøbe andre gode og nyttige Bøger, saasom denne sandfærdige Historie om Peder Paars, om hvis Rigtighed jeg haaber, Ingen er saa vantro at ville tvivle« osv. Viserne var den Læsning, hvortil Smaafolk var henviste, og de regnede ned i Legioner. E t Exempel paa en frugtbar Visedigter er Bogtrykkeren Povl Phoenixberg, der desuden forfattede flere Tids­ skrifter af meget lav Komik og fulde af Smudsigheder88). Ogsaa Bog­ trykker Johan Kristoffer Brandt havde en Hovednæring med at sælge Viser og da han ikke først lod dem censurere, blev han oftere tiltalt af Politiet89). Det er til ham, Holberg sigter, naar han skriver om »Brandtes Viser, der synges til Fiol i begge Paradiser«. Af hvad Hatur disse Viser var, ses af en Klage fra ham til Politi- og Kommercekollegiet af 18. Oktbr. 1725 med Politimesterens Svar. Brandt klager over, at Politimesteren bandt hans Hænder, saa »jeg fattige Borgermand maa krepere som en Orm, efterdi her er saa mange Bogtrykkere og ikkun ganske lidet Arbejde, dog forbydes mig alene alle Tider den Smule, jeg begynder og som har været brugeligt i mange Mands Minde, da jeg dog aldrig har set nogen kgl. Forordning derom«. Han fandt ikke, at Kongens Vilje var at forbyde Bogtrykkerne at trykke noget, hvori der alene var nogle faa Ord, der ikke kunde skikke sig, men naar disse blev udeladte, kunde det øvrige ikke forbydes. »Mens Gud bedre det, at der skal være saa mange, som skal eller vil forbydeBogtrykkerne deres Brød eller melere sig dermed, derfor gaar saa mange uden Lands og lader trykke. Haar der er en K arl, som har Lyst til at skrive gode Ma­ terier, som vel gjøres nødig at komme iblandt Folk, da skal det først approberes, som billigt er, men man har ikke nødig at lade enhver Vise approbere, helst naar den ikke strider imod Guds og Kongens Lov.« Politimesterens Betragtning af Brandt var en ganske anden; han skriver: »Formedelst at denne Brandt understaar sig at trykke