KøbenhavnPaaHolbergsTid

358 Arresthuset. ogsaa Fanger fra Provinserne, især de, der skulde dømmes af Højeste­ ret, og disse skulde underholdes af de uvisse Indtægter ved Byfoged- embedet4). Et Reskript af 4. Marts 1684 paalægger Byfogden at modtage Gjældsarrestanter, af hvad Stand de end var, som var dømte af Højesteret, »efterdi fornemmes, at udi Stadens Arresthus skal være adskillige Værelser efter Folks Kondition«. Inden for Fængslets Mure gjorde Klasseforskjellen sig saaledes 'ogsaa gjældende. Forbry­ derne kom imidlertid ikke højere op end i Kjælderen, og her sad ogsaa de, der straffedes paa Vand og Brød, derimod var Husets E ta­ ger alene for Gjældsarrestanter og dem, der sad for »dubiøse« Sager, og bestod af Kirke, 2 store Sale og 16 Kamre. Gjældsarrestanterne skulde underholdes med noget vist af deres Kreditorer, men de an­ dres Tilstand var ofte højst elendig, saaledes siges de 1725 at savne det nødtørftigste Underhold og var nærved at sulte ihjel, da Byfogden ikke havde Peuge til d em 5). Det var et Skuespil, som man jævnlig saa paa Gammeltorv, at en blev ført til Slutteriet, som det siges i »Jean de France« (1, 1). Der var ikke den bedste Disciplin og Orden i Arresthuset; Folk fra Byen kunde færdes ud og ind og det var let at hrevvexle med andre. Om en Art Sammensværgelse giver følgende Indberetning fra Magistraten til Kongen af 21de Maj 1721 Oplysning: »Som iblandt en Del af Arrestanterne, der anholdes udi Stadens Arresthus, for nogle Dage (siden) er bleven opvækket stor Urolighed, saavel mellem dem selv indbyrdes, som imod Arrestforvareren Thomas Sørensen, der i samme Tid af en Arrestant nemlig Christen Mikkelsen Fiskebløder, der for ukristeligt Levned med sin Hustru sammesteds anholdes, blev blesseret i sit Angesigt ved Øjet, hvorover og i samme Skynding er bleven entdækket og kommet for Lyset, at 2 af Arre­ stanterne, nemlig Bendix Jørgensen, som for begaaet Forseelse ved Posthuset er indsat, og en Ridefoged, navnlig Lavrids Christensen, der for øvet Falskhed imod nogle Jøder anholdes, med hinanden havde gjort Pagt og Forening at udfinde Middel til at ecliapere af Arrest­ huset, og hvortil de først har haft det Anslag med Magt at slaa Arrestforvareren fra Døren, naar han enten ind- eller udlod nogen af Byens Folk af Arresthuset, og, da at tage Flugt, men ved nærmere Konference og Overvejelse imellem dem har de fundet det bedre og gjørligere ved Skedevand og andre Instrumenter at opbrække Laase for visse Døre i Arresthuset og overfile Jærnstængerne, som i Yin-