KøbenhavnPaaHolbergsTid

De 32 Mænd. 361 Raadmænd, der ved Dødsfald steg op i de ledige Poster. I ældre Tider foregik Borgmestrenes Indsættelse med visse Ceremonier; at disse tildels endnu var bevarede, synes at fremgaa af »Den politiske Kandestøber« (3, 5); Herman er nemlig lidt bange for den Dag, da han skal gjøre sit Indtog paa Raadhuset, idet han ikke kjender Pormaliteterne og navnlig er bange for at støde an i den Tale, han skal holde til sine Kollegaer. Byens Borgere havde forsaavidt ogsaa Del i Byens økonomiske Anliggender, som de 32 Mænds Kollegium skulde paase Borgerskabets Tarv, men disse 32 Mænd var knn ved deres allerførste Begyndelse 1659 udvalgte umiddelbart af Borgerskabet og udfyldte siden selv de ledige Pladser paa den Maade, at de udvalgte en af de fornemme Borgere, mest Grosserere og Bryggere, men aldrig Haandværkere. De 32 Mænds Indflydelse var saare ringe, og Magistraten ansaa dem for sine Undergivne, ikke for Sideordnede. Men ligesaa uselvstændig en Stilling, de indtog lige over for Magistraten, ligesaa ringe Betyd­ ning havde denne sidste. Den var som et Kollegium under det danske Kancelli og kunde ikke afgjøre nogen som helst Sag udenfor de almindeligste uden Kancelliets Billigelse. Den havde Kaldsret til flere Embeder, men Beskikkelserne blev altid stadfæstede af Kancelliet, med mindre dette endog forkastede Magistratens Valg og tvang den til at vælge en anden. Da Kapellaniet ved Helligaands Kirke var blevet ledigt, kaldte Magistraten Mag. Rasmus Brønsdorf, men Kongen befalede den at kalde »Krigsraad Vulfs Søn Jakob«, hvilket skete 20. Maj 1727. Kun Udmeldelser til smaa kommunale Ombud og Bestillinger behøvede ikke en saadan Stadfæstelse. Kun i en Henseende havde Magistraten nogen Selvstændighed, nemlig som Dommermyndighed, samt i Henseende til Sager vedkom­ mende Stadens Økonomi og Tvistigheder i Lavene. Den var anden Instans for Sager, der var paadømte paa Bytinget, og de gik derfra lige til Højesteret. Byens Kasse var i en daarlig Tilstand; 10. Jun i 1720 opgiver Magistraten Stadens Gjæld til 28,016 R d l.; Kæmnerne maatte gjøre Eorskud, saa der skyldtes da til den nys afgaaede 6716 Rdl. Byen havde ogsaa haft m ange,overordenlige Udgifter i de senere Aar, saa- ledes til Springvandet paa Gammeltorv, Opførelse af det ny Arrest­ hus, Anlæg af de ny Veje udenom Byen, efterat der var anlagt