KøbenhavnPaaHolbergsTid

372 Træhesten. Militære Straffe. bredeste Del vendte ned ; over Bunden var en Klokke og paa Tønden var en Seddel, hvorpaa var anført Aarsagen til Straffen. Det er intet Under, at Rosiflengius i »Det lykkelige Skibbrud«, der bliver idømt denne Straf, paaberaaber sig, at ban er legitime promotus Magister, thi ifølge den virkelige Lov kunde ingen studeret Mand eller Standsperson saaledes med Kappen paa til almindelig Forhaa- nelse føres gjennem Graderne.25) Ved en Politiretsdom af 18. Jun i 1717 blev nogle Yognmandskarle, der havde tvunget en Mand til at begaa Helligbrøde ved at sælge dem 01 i Kirketiden, dømte til i 2 til 3 Timer at bære den spanske Kappe, og hvis de gjorde det oftere, skulde de »piskes og miste deres Hud«; dette sidste er vel en og samme Straf, thi det fremgaar af den Tids Udtryk, at det at miste sin Hud var det samme som at piskes; dette ses saaledes bestemt af et Reskript, hvor der i Overskriften staar »piskes« og i selve Brevet »miste sin Hud«. 26) Straffen anvendtes, som sagt, ofte paa Vægtere, der saa nogle Timer daglig maatte spadsere med Kappen i de Hader, hvor de havde Post. En Tjener, der skulde have Prygl af sin Herre, men havde grebet om Stokken, hvorved Herren var bleven slaaet i Øjet, blev af Politiretten 16. Febr. 1714 dømt til i 3 Timer at gaa i spansk Kappe udenfor Herrens Hus. Da Huset »Den blaa Haand« paa Amagertorv (se S. 169) var brændt 1720, dømtes Politimester Ernstes Kusk for sit utilbørlige Forhold under denne Brand til 3 Dage i Træk fra 11—12 at bære den spanske Kappe paa Amagertorv og derefter arbejde i Skubkarren i Kastellet.27) E t andet Strafferedsltab, man daglig havde for Øje, ta r Træ­ hesten. I »Jean de France« (1, 2) undrer Arv sig over, at den for- franskede Jean spørger efter sin très chère mère og svarer, »at han kan finde hende, enten paa Ulfeldsplads eller Hallandsaas, thi der findes tvende Træmære«. Træhestene var for Byens Garnison, den ene stod udenfor Hovedvagten paa Kongens Nytorv, en anden var ved Slotsholms Vagt; at der var en paa Ulfeldsplads, læres alene af Komedien, og det er ikke godt at vide, hvilken Bestemmelse den havde der, thi det er ubekjendt, at den nogensinde har været Straf for Kjøbstadfolk eller for Torvebønder. Det var en Planke, der var stillet paa Højkant paa 2 eller 4 Pæle ligesom Ben og hvorpaa den Straffede skulde sidde i en vis T id .28) Ifølge Molbechs Dialektlexikon forekommer ogsaa ellers Benævnelsen Træmær. Ogsaa i »Erasmus