KøbenhavnPaaHolbergsTid

Trommeslagere. 3 7 5 lende, og at offentlige Pladser og Skorstene blev rensede, at Graderne blev holdt rene og ryddelige og Rendestenene i Orden, at Byens Vandforsyning holdtes vedlige, at ingen Bedragerier eller Forpraug foregik i Handelen og at Lavene holdt sig deres Artikler efter­ rettelige. Han havde Overtilsyn rned Vægterne, Løgterne og Brandvæse­ net og skulde under Ildebrande kommandere Brandfolkene. Ved Politiet var ansat en Politifuldmægtig, en Protokollist, en Kopist og en Kontorbetjent, men kun 10 Politibetjente, af hvilke den ældste havde 60, den yngste 20 Rd. i L ø n 32). Den ene af disse var Torvemester. I denne sidste Post kunde der tjenes gode Sportler, saaledes blev Torvemester Daniel Nielsen afsat 1723, fordi han dels havde afpresset Torvebønderne Varer, dels havde kjøbt af dem uden at betale. Han kom rigtignok et Par Aar efter med slemme Beskyld­ ninger mod Politimester Ratecken, saaledes f. Ex. at naar han havde konfiskeret noget, havde Politimesteren tvunget ham til at levere sig det Halve, »hvilket har været en temmelig stor Del af Høns, Kyllinger, Æg, Ænder, Kapuner, levende Lam, Smør, Kirsebær, Blommer og Nødder«; engang havde han opbragt 2 Daadyr, som var skudte uden­ for Jagttiden, men Politimesteren havde »dog ikkun simpliciter dømt disse 2 Dyr konfiskabel og betjent sig deraf til sit eget Kjøkken og Husholdning«33). En anden Torvemester, Nagel, er omtalt foran. Politibetjentene blev 15. April 1726 fritagne for at stævnes for Byretten; i Gjældssager skulde de høre under Borgretten og i andre Henseender under Politi- og Kommereekollegiet34). Ved »Byens Folk« forstod man Politibetjente. Naar i »Hexeri« (2, 2) Byens Folk kommer for at arrestere Leander og deres Anfører kommanderer: »Morgenstjernerne paa Armen«, er dette Tegn paa, at disse ogsaa har været saaledes væbnede. I »Maskerade« (2, 7) vil Jeronimus sende Bud efter »Byens Folk« for at trække Henrik i Arrest og senere (3, 11) kommer »Byens Tjenere« trækkende med Leander og Leonora. I »Hexeri« (3, 9) truer derimod Byens Vagt med en »Partisan«. Byfogdens Tjenere, der kom med Stævninger, kaldtes Beskik- kelsesmænd eller Stævningsmænd; saaledes fremstilles 2 i »Gert Westphaler« (4, 10), der oplæser en Stævning. De havde 28 Rdlr. i aarlig L øn35). Byen havde et vist Tal Trommeslagere, der gjorde Tjeneste ved

Made with