KøbenhavnPaaHolbergsTid

Nattesæde. 381 om han havde druknet, saa havde her strax været et Skaar i Tyve­ komplottet; derfor dyppede de ham aleneste nogle Gange i Vandet og lod ham saa gaa op at stjæle paany«. En anden Tyvehistorie fortælles i samme Blad for Avgust 1727: En Tyv satte sig i en Kjælderhals og slog Nødder itu med en Sten; da Kjældermanden kom til, gav han hamen Haandfuld og da denne med Ryggen til gav sig ifærd med Nødderne, slog Tyven ubemærket et Søm igjennem hans Lædervest og Trappen, hvorpaa hau tog en Skinke og fjærnede sig, inden Kjældermanden kunde komme løs fra Trappen. Det ses af samme Tidsskrift (Febr. 1727), at Lommetyve ogsaa opholdt sig ved Posthuset. Medens Politibetjentene næppe holdt af at være tilstede, hvor der var Opløb, hvor de kunde være sikre paa Overlast paa Liv og Lemmer, var de saa meget ivrigere efter at faa Folk straffede for Nattesæde, og fra denne Side af deres Virksomhed indeholder Politi­ protokollerne mangfoldige Vidnesbyrd. Ifølge Politiforordningen havde de nemlig Tilladelse til at trænge ind i Husene for at paase, om de kgl. Paabud blev overholdte, og navnlig med Hensyn til Nattesæde, Helligbrøde, ulovlig Pragt ved Grjæstebud, Bryllupper og Begravelser. Herved gjorde de sig følgelig forhadte, thi Folk holdt ikke at skulle bryde op allerede Kl. 9 eller 10. Af de mange Klager over deres hensynsløse Færd skulle vi meddele nogle enkelte. F ra 1726 er der en Klage fra en Mand, at »nogle af mine Naboer og Medborgere var forsamlede hos mig forleden Søndag Aften den 25. Oktober og med hinanden for Tidsfordriv spillede Lanter i Krøllen indtil Kl. var 10. Da Vægteren raabte 10, delte de strax Krøllen, betalte deres »Laug« og stode alle færdige til at ville gaa hjem. Imidlertid kom Politibetjentene ind i mit Hus og en navnlig Niels Christensen sagde, da han knap var kommen ind ad Døren: »Véd I ikke, at Kl. er 1072s og derpaa befalede han en anden af sine Medtjenere at gjøre sin Forretning, hvortil den anden[sagde: »Hvad skal jeg skrive?« Niels Christensen sagde: »Kl. 10 72«» hvorpaa de antegnede vore Navne og tilsagde os at møde Mandagen den 21. Okt. paa Politikamret. Og som fornemmes af deres indgivne Forretning, da har de anført Kl. 103/ 4, hvilket jeg tilligemed de andre gode Mænd kan og vil med sund Fornuft og en uskadt Samvittighed ved højeste Saligheds Ed bekræfte at være anført falskeligen, i det ringeste