KøbenhavnPaaHolbergsTid

Politiet. 383 toritet, men svarede: Du skalt bie et lidt og saa følge ined, og derpaa spurgte han Madame Holm og hendes Moder, hvad de var for nogle, hvilket, som de sagde ham, han strax opskrev og igjen paany fangede an med mig, men ihvorvel jeg svarede ham som til­ forn, at naar jeg maatte faa at vide, hvem han var, vilde jeg sige ham m it Havn, saa var han dog derudi vægerlig og sagde ikkun, at jeg vel i sin Tid fik at vide, hvem han var, denne Gang var det nok, jeg skulde ikkun nøjes, og du Karl, sagde han, skal med. Jeg bad ham atter være sindig og at han vilde søge mig i mit Kvarter, ifald han havde noget med mig at bestille, sagde ham og, hvad Hus jeg logerede udi, nemlig hos Lars Larsen i Larsbjørnstræde. Men saa snart han dette hørte, fangede han an med en Haanlatter og sagde: ret saa, dig er det, jeg vil have fat paa, du skal snart faa din Kammerat og flere af dit Komplot at se i Slutteriet. Jeg for­ undrede mig ikke lidet over denne Tale og derfor bad dem alle tre, at de vilde følge ined til mit Kvarter, hvor de nok af Yærten kunde udspørge min Uskyldighed i det, de muligen og mig uvidende kunde have mig mistænkt for, da jeg og med det samme kunde faa Kund­ skab om, hvem de var, efterdi de ej selv vilde sige mig det. Der­ paa gik de og med mig ind til Lars Larsen, og saa snart jeg der i Stuen indkom, bad jeg dem paany, de vilde sige mig, hvem de var, da jeg derimod vilde gjøre al vedbørlig Rede for mig, men Hans Juu l tog strax i en Furie et Tegn, som jeg siden har hørt er det aller- naadigst anordnede Polititegn, og stødte mig 2 Gange for Munden dermed i saadan en Hast, at jeg snart ikke vidste, hvorfra Stødene kom. I det samme tog de alle deres Hatte af og jeg, uvidende om, hvorledes vi var farne, aftog min med, men forstod ej mere af det, de dengang sagde, end dette: Du skal med op paa Raadhuset. Jeg sagde: ja, hvad har jeg gjort, og som jeg ikke selv maatte gaa ud af Stuen, raabte jeg til min Kone, at hun skulde bringe mig en anden Kjortel, som jeg kunde paatage, maatte saa, ukyndig om dette Væsens rette Sammenhæng, marchere til Raadhuset, og da jeg unge­ fær Kl. 6 om Aftenen blev indbragt paa Politikammeret, saa jeg ikke flere der end 'en Person, som tog nogle Skrifter op under sin Arm, til hvilken de andre, som med mig fulgte, noget talte, men hvad det var, forstod jeg ikke undtagen dette, at de sagde: Denne er og af det Komplot, som gik om med den falske Kollektbog, og derpaa bragte de mig ned i Arresten uden ringeste Examen paa