KøbenhavnPaaHolbergsTid

386

Brandvæsenet.

Øjen- og Mildheds Straaler maatte overskinnes, andragende allerunder­ danigst vor Anliggende, som er, at jeg undertegnede Svend Tor­ bjørn sen, som haver haft den Ære og betjent vores allernaadigste Konges Frue Kirketaarn i 14 Aar, min hellige Gud, Kongen, og min tro Kammerat og Medbroder i Christo i 12 Aar, og nyder vi ugenlig i Brandvagt 1 Kdl., som vi af den gunstige og kjære Øvrighed rigtig haver bekommet upaaklagelig. Da som vore Forfædre og Formænd af Kongen og Øvrigheden aarlig Aars haver nydt for Vagtringen, som falder ugenlig 14 Gange, Aften og Morgen, og det uden nogen allerringeste Forseelse eller Forsømmelse, uden vi vil tage til Takke og give 1 Rdl. i Straf, som og nogle Gange er passeret, som vi alt haver lidt med Taalmodighed, men som der endnu end videre os for­ urettes, som at vi stedse haver selv holdt Olie og Lys til Vagt­ klokken, som dog trækker paa os fattige Folk, som sidder med Kone og mange umyndige Børn, da som der før vores Tid ikke en, men fem Taarnvægtere haver taget Skade ved samme Vagtklokke, som er den fornemste, der skal passes paa for Tidens Mindelse, som næst Guds Aanding skal paaminde alle Mennesker Klokkeslettet. Nu kjen- der vi ganske vel vores allernaadigste Arvekonge og Herres det him­ melgivne Hjærte, der vor Nød tager an, der lindre kan vor Smerte, vi det befinde vil med underdanig Bøn. Tak derfor, evig Tak, Gud selv skal være Løn, du ævig Majestæt, du Ærens prægtig Konning, du Gud Emanuel, grundfæste vores Konning, lad Lykken blomstre sig, lad Landsens klare Sol ej dale nogen Tid paa Rigets Himmelpol, Førend de mættet er med Fred og god Dage, med al Lyksalighed, som Sjælen kan behage, og saa, fornøjet selv, haver alle Ting fuldendt, det ønskes hjærtelig Deres allerunderdanigste og allerringeste Klient. Kjøbenhavn d. 30. Jun i 1726. Stormægtigste allernaadigste

Arve Herre og Konge og Herres allerunderdanigste og allerringeste Knægter Svend Torbjørnsen. Niels Povlsen.

Politi- og Kommereekollegiet mente im idlertid, at de ikke kunde fritages for Ringning, da de foruden at være Brandvagt maatte ringe med Vagtklokken som deres Formænd. At de nogle Gange