KøbenhavnPaaHolbergsTid

Fattigvæsen. 389 Afgift paa alle afsluttede Handler og sattes Bøsser i alle Værtshuse, Herberger og Ølhuse, i Vinkjældre, The-og Kaffehuse, hvor »Værterne særdeles og flitteligen skal passe paa at frembyde Bøssen, naar nogen af deres Skjænkegjæster bander eller deres Tid med slem og uterlig Snak hendriver, saavel som og for dem, som der noget med Spil vinder, at give derudi af sin Gevinst, som han selv er af ræson­ nabelt Gemytte til«. Komedianter, Linedansere og andre, som vilde lade noget Skue­ spil se i Huse eller paa offentlige Pladser, skulde komme overens med de kommitterede, om de skulde give en Aftens Indtægt eller en vis Sum Penge engang for alle. Naar nogen holdt Lykkepotter, skulde en Fattigforstander hele Tiden sidde ved Siden for at paase, at alt gik rigtig til, og »Lykke-Pot-Mændene« skulde ogsaa afgjøre med Fattigkommissionen, hvad de skulde give i Afgift. Fattigkommissionens Sæde var i Silkehuset eller Konventhuset i Pilestræde (nuværende Nr. 17), der var oprettet i Christian IV.’s Tid. Af Fattigvæsenets Stiftelser var der Vartov, Abel Kathrines Boder, Povl Fechtels Boder og Sjæleboderne i Møntergade, som vi imidlertid her ikke skal omtale nærmere. Naar Korfits i den ældste Udgave af »Barselstuen« (2,1) taler om, at der ikke behøvedes mange Barselstuer til at føre en ærlig Mand til Hospitalet, da mener han Vartov, der var et Tilflugtsted for fattige Borgere. En skrækkelig Stiftelse havde Fattigvæsenet i Pesthuset, det senere Belvedere ved Kalvebodstrand, der væsenlig var Opholdssted for Afsindige, der her mere behandledes som Dyr end som Mennesker. E t saadant Hospital hed en Daarekiste; det nævnes i »Henrik og Pernille« (3, 8). Foruden Byens egne Fattige kom der en Mængde fremmede, der havde kgl. Tilladelse til at søge Borgerne om Hjælp. Der var ogsaa en Slavekasse, hvis Formaal var at løskjøbe Folk, der holdtes fangne i Røverstaterne i Nordafrika. Naar disse Fanger var komne hjem, mødte de paa Raadstuen og fik Vidnesbyrd om deres Løs- lijøbelse50). Nogle fik Lov til at sætte Bækken for Kirkedørene, hvor de henvendte sig til Kirkegængerne om en Skjærv; om disse siger Magi­ straten i en Skrivelse af 16. April 1725, at deres Tal i de sidste Aar havde været saa stort, at det var at befrygte, at Indbyggerne »formedelst saadan Idelighed og Mængde maatte omsider blive kjed ved at give«. Den plagede Korfits i »Barselstuen« (1, 7) siger i sin