KøbenhavnPaaHolbergsTid

38 Kirker. Kancellibygningen havde i det væsentlige samme Udseende som nu, den sidste er bygget 1721. Husene bag Børsen var en Bække P rivat­ bygninger, men Kr. 8 var det kgl. Posthus; af disse Bygninger staar endnu yderst ved Stranden det gamle Sukkerhus fra 1657. Hvor vi nu har Gammelholm med de høje Huse, saa vi i vore Dage endnu den gamle Bremerholm i samme Skikkelse som i hin Tid. Indenfor Kanalen var den lange Keberbane og forskjellige Byg­ ninger for Marinens Bestyrelse og Skibsbyggeri, saaledes Admiralitetet, opført 1703. Paa Gammelholm var desuden Ankersmedien, og forskjellige Værksteder. En Hejsende, der besøgte Kjøbenhavn 1702 og fik Lej­ lighed til at bese Gammelholm15), fortæller ogsaa om Fangerne, der arbejdede her i Kongens Je rn : De havde Jernringe om Ankelen og om Lænderne, der var forbundne ved en Lænke. De forlod aldrig Holmen, der bevogtedes Kat og Dag. Den Hejsende spurgte en om Grunden til hans Straf og fik at vide, at han, der havde tjent paa Tøjhuset, havde stjaalet Blykugler der for at bruge dem som Lodder til Fiskegarn, hvorfor han var dømt paa 3 Aar. Fangerne fik samme Føde som de andre Arbejdsfolk. Paa Holmen var en Dok, som kunde pumpes læns i et Kvarter, men der var Væld i Bunden, saa den ligesaa hurtig blev fyldt, og man tænkte paa at flytte Dokken til Christianshavn, hvad der dog først skete i Christian V I’s Tid. En Bedding kaldtes da Bankestok; det hedder saaledes i Christian V’s Dagbøger: »10. Kov. 1691 lod vi en ny Dokke, hvor en Del Skibe kan efterhaanden udi repareres og renoveres fra Ivjølen op til, afvinde fra sin Bankestok, der den paa var bygget«; »15. Oktober 1696 lod vi tvende Skibe løbe fra Banke­ stokken paa den ny Holm« 16); i Frederik IV ’s Tid var der Banke­ stok baade paa Ky- og Gammelholm17). I »De Usynlige« (3, 2) siger Arlequin om sin Usynlige: »Intet Dyr er nogen Tid løben af Katurens Bankestok, som er mere fuldkommen i Skabning«. Af Kirker havde man 8. Den første Hang indtog Vor Frue Kirke, en gothisk Bygning med et højt spidst Taarn, af Længde som den nuværende, med høje Hvælvinger, der hvilte paa 2 Rader Piller. I Koret og rundt omkring i Kirken fandtes en umaadelig Mængde Epitafier, Gravstene og Ind sk rifter, af hvilke Ulrik Frederik Gylden­ løves og Kort Adelaers store Marmor-Gravmæler i særskilte Kapeller var de pragtfuldeste18); i Kirken hvilede mange af Landets bedste