KøbenhavnPaaHolbergsTid

Kirker. 41 Mænd, baade Sjællands Biskopper, Universitetets Professorer og mang­ foldige andre. Kirken udmærkede sig ved sit store og ualmindelige Orgel. Helliggejstes Kirke havde omtrent samme Ydre som nu , men Synet af den var skjult fra Amagertorv, idet de saakaldte Stenboder var byggede udenfor den paa G-aden, der altsaa her var meget snæver. I Taarnet var Byens Normalulir og i Forbindelse med dette Uhr stod et Klokkespil, der hver hele og halve Time, Dag og Kat, spillede et Psalmevers. De 19 Klokker, hvoraf dette Spil bestod, hed Sangklokkerne og var Kjøbenhavnernes Stolthed; de sattes ogsaa i Gang ved fornemme Begravelser, men var dog vistnok til Plage for Mange; i »DenVægelsindede« (2, 1) sigerEraste: »Han, som dræber Folk med Sangklokkerne, skulde aldrig bede Livet af nogen af mine Børn, thi ingen af dem skulde efter Takten føres til Graven«. I »Det lykkelige Skibbrud« (5, 7) omtales en Komedie »Sangklokkerne eller de svadsige Søstre«, hvilken Benævnelse ikke er Tegn paa at Holberg yndede dem. I det Indre var Kirken rig paa Gravmæler. S. Nikolaj Kirke var næst efter Yor Frue Byens største, idet den strakte sig over Nikolajgade. Dens Taarn havde et højt Spir, der hvilede paa 8 forgyldte Kugler. I Nischer stod udenpaa Kirken udhuggede Stenfigurer i Legemsstørrelse af Profeterne og Apostlene. Indvendig var foruden det pragtfulde Monument over Niels Rosenkrands en Mængde skjønne og gammeldags Gravmæler. Embederne ved Kirken var de mest indbringende i Byen, saaledes sagdes Klokkerens Indtægter at løbe op til over 1000 Rdl. Holmens Kirke havde noget nær det samme Udseende som nu. Uhret i Gavlen havde ikke Ry for at gaa videre nøjagtigt, thi i »Den Vægelsiiidede« (2, 4) siger Espen til Apicius: »Jeg har den Ære at kjende Herrens Hjærte, det gaar ungefær ligesaa rigtigt som Holmens Klokke«. I Verset foran Holbergs fire Skjæmtedigte hedder det: »Før Holmens Klokke skal med andro Klokker gaa« som Betegnelse paa noget urimeligt. Hellig Trefoldigheds eller Trinitatis Kirke, ogsaa kaldet Runde Kirke, var i det Væsentlige af samme Ydre som nu, thi vel brændte den 1728, men Murene blev staaende og meget af det Indre skaane- des ogsaa. Paa Loftet var Universitetsbibliotheket med en rig Sam­ ling af Haandskrifter19). Kirkens, man kan næsten sige Byens største Mærkelighed var Rundetaarn, op ad hvilket man kunde kjøre