KøbenhavnPaaHolbergsTid

Torvehandel. 79 danne maatte sælge kalkunske Haner og Høns, Kyllinger, Duer, vilde og tamme Ænder, Gæs, Agerhøns, Snepper, Brokfugle, Kramsfugle, Stære, Lærker, Spurve, Dyr, store og smaa, Harer, Kaniner og des­ lige. De, som handlede med sligt, skulde have et Skilt udhængende foran deres Hus, og deres Havne skulde tilkjendegives 2 Gange paa Politimesterens offentlige Plakater. De maatte ogsaa ombære deres Varer i Husene, men det var enhver Borger uforment at kjøbe til sit eget Huses Pornødenhed paa Landet eller paa Axeltorv, hvor enhver fra Landet maatte sælge. Kun disse Hønsekræmmere maatte gjøre Opkjøb paa Landet til Salg, hvorfor det blev forbudt alle Beboerne af Valby, Hvidovre, Rødovre, Avedøre og andre Steder i Omegnen at opkjøbe saadanne Varer, de maatte ej engang kjøbe af Andre i deres egen By eller af Gjennemrejsende. Særlige Privilegier havde dog nu Valbyerne; baade Bomænd og de virkelige Fæste-Husmænd, i alt 63 Familier, fik 11. Ju li 1721 Tilladelse til paa Kjøbenhavns Torve at sælge de Varer, de selv til­ lagde eller afhentede andre Steder i Landet med deres egne Heste og Vogne.49) Hønsekræmmerlavet blev efterhaanden trængt saalcdes af Landhandlerne, at de kun beholdt Handelen med Vildt, hvormed de forenede Handel med Citroner og Frugter, hvorfor Lavets Medlemmer fik Havnet Citronmænd eller Citronkoner; andre blev alene Due­ kræmmere. Politimesteren havde Overtilsyn med Torvehandelen. I »Barsel­ stuen« ( 2 , 12 ) taler Gedske Klokkers om Kjødpriserne, hvorledes et Pund kostede 5 Sk.; »alting stiger, vil du have et Stykke Flesk, vil du have Ost, Gryn, Lys, Brænde, saa kan man ikke veje det op med Penge; jeg erindrer mig, at jeg har hørt af min Moster Birthe — nu er den kære Kone død og hensovet — hun fortalte mig, at i hendes Ungdom kunde man faa det bedste Oxekjød for en halv Skilling, og var der end ikke engang Politimester i Byen«. Paa Torvedagene bevogtedes Torvene af 10 Soldater og en Ser- geant, der skulde hjælpe til Overholdelse af Ordenen.50) En Politi­ betjent, der var Torvemester, skulde iagttage, om der kom ulovlige Varer paa Torvet eller foregik andre ulovlige Ting med Hensyn til Handelen. At det ikke gik til uden alvorlige Slagsmaal, ses af en i det følgende meddelt Omtale af Torvemester Hagels »Torveblessurer«. Af Byens Pægnskaber ses Ordenen paa Torvene 1722. Her var der faste Stader som nu, der lejedes af Byen. Paa Amagertorv sad