DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914

D ET GAMLE KØBENHAVN

6

Foran dette stod Fontænen, omtrent som den ses endnu; bagved var der Rettersted eller Galge med tilhørende Træhest og Kag. Nygade blev, ligesom Frederiksberggade, først anlagt efter Branden 1728, og Vejen op ad »Strøget« gik derfor gennem Klædeboderne (den nederste Del af Skindergade) og Skoboderne (Skovbogade) til Vimmelskaftet. Her og paa Amagertorv var Byens egentlige Forretningskvarter, hvor der allerede den Gang var en stærk Færdsel paa Gaden, og hvor mange fornemme Folk havde deres Gaarde. En særlig smuk Type paa en saadan Borgergaard fra den Tid kan endnu ses i Den kongelige Porcelæns- fabriks Gaard, Amagertorv Nr. 6, der væsentlig har samme Udseende, som da den i 1616 blev opført al Borgmester Mathias Hansen. Nuværende Højbroplads var tæt bebygget med store Huse, og de Stræder, som løb fra Amagertorv ned til Højbro — Højbrostræde og Store Færge­ stræde — hørte til Byens livligste Forretningsstrøg. De forsvandt efter Ildebranden 1795. Ogsaa Øster­ gade hørte til Forretningskvarteret, om end ikke i saa høj Grad som i vore Dage. Den havde samme Bredde, som den har endnu, og var altsaa efter de Tiders Forhold en anselig Gade. Her havde bl. a. den rige Handelsmand Rentemester Henrik Müller sin Gaard, der længe stod uforandret som »Efter­ slægtselskabets« Skole; og paa Hjørnet ud mod Ama­ gertorv laa Byens fineste Hotel, »Store Lækkerbid­ sken«, der tilhørte Byen og havde Københavns Vaaben som Skilt over Indgan gen. Paa Købmagergade og i Egnen omkring den havde mange af Tidens Stormænd deres Gaarde. Den nu­ værende Postgaard er saaledes en gammel Adels- gaard, der bl. a. har tilhørt Griffenteldt. Ogsaa