DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914
14
TE R R A IN E T S BENY TTELSE
Da Demarkationsgrænsen i 1852 flyttedes ind til Søerne, paabegyndtes der — efter den i den indre By opstaaede Sædvane — lige uden for Søerne en me get uheldig Forstadsbebyggelse med 5—6 Etages Huse. Kolera-Aaret 1853 fik for saa vidt Indflydelse paa Bebyggelsen, som Epidemien gav Anledning til Op førelsen af forskellige lavere og mere frit beliggende Arbejderboliger. København fik sin første Byggelov i 1857, men hverken denne eller de senere Love hindrede Op førelsen af de 6 Etages Beboelseshuse, ligesom de ej heller hindrede Beboelse i Kældere. Ved Lov af 1867 vedtoges Sløjfningen af Voldene paa Strækningen fra Langebro til Citadellet samt Ophævelse af Demarkationsservituten paa Arealet mellem Voldene og Søerne, og i 1870 overtog Kom munen hele denne Del af Fæstningsterrainet. Vold- sløjfningen paabegyndtes i 1872, og i Aarene 1875 til 1895 anlagdes Boulevarderne og Parkerne, hvilke sidste ifølge Overenskomsten med Staten skulde have en samlet Størrelse paa mindst 24 ha. I Anledning af Bebyggelsen af Fæstningsterrainet indførtes ved Tillæg af 1875 til Byggelov af 1871 første Gang Bestemmelser, der gjorde den frie Vin duesafstand afhængig af Hushøjderne. Den sidste Byggelov er af 1889 og nu ret for ældet. En ny har i mange Aar været under Ud arbejdelse. Af de store Arealer uden for Søerne har store Dele i sin Tid tilhørt Kommunen, som ved Salget i Begyndelsen af forrige Aarhundrede havde paalagt saadanne Servitutter, at man nu har været i Stand til med Hensyn til Gadeudlæg, Byggehøjder m. m. at stille Krav ud over, hvad Byggeloven berettiger Magistraten til.
Made with FlippingBook