DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914

III. BEGRAVELSESVÆSENET

I n d t i l Midten af det 18de Aarhundrede begravedes i København de fleste Lig paa de Kirkegaarde, der fandtes ved Kirkerne eller andet Steds inden for Stadens Volde, eller bisattes i Kirkerne eller Kirke­ kapellerne. Kun de militære Sogne og det mosaiske Trossamfund havde allerede den Gang Begravelses­ plads uden for Fæstningsværkerne. I Aaret 1757 blev et Stykke af Stadens Fælled uden for Nørreport indtaget til Assistens Kirkegaard for samtlige Kirkesogne i København, og samtidig blev en Del af de indenbys Kirkegaarde nedlagte. Andre bestod endnu i en kortere eller længere Aar- række, og først i 1851 blev det forbudt at nedsætte Lig paa nogen Kirkegaard inden for I\øbenha\ ns Volde. Assistens Kirkegaarden blev delt imellem de foi - skellige Sogne, og hver Del administreredes af ved­ kommende Kirkeværge paa Kirkens Vegne, saaledes at Begravelsesvæsenet direkte var underlagt Kiike- bestyrelserne. Denne Tilstand vedvarede ufoiandiet indtil den 1. Januar 1861, da der ved Oprettelsen af et Begravelseskontor for Staden København under Magistratens Bestyrelse blev gjort det første Skridt til Begravelsesvæsenets Henlæggelse under Kommunen. Paa dette Kontor modtoges alle Bestillinger og alle