DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914

2 4

BEGRAVELSESVÆ SEN ET

Indbetalinger vedrørende Begravelser paa Assistens- kirkegaarden, og Kontoret fik Eneret paa Besørgelsen af Ligbrænding og Ligkørsel. Hvert Sogn beholdt dog fremdeles sin Del af Assistenskirkegaarden, og Begravelseskontoret maatte hver Maaned sende Af­ regning til de forskellige Kirkebestyrelser over de oppebaarne Indtægter. Da det viste sig, at Assistenskirkegaarden ikke i Længden vilde være stor nok til at modtage Be­ gravelserne fra den stærkt voksende Hovedstad, købte Kommunen i 1869 og de følgende Aar et Areal ved Valby, Vest for København, der udlagdes til Kirke- gaard under Navnet »Vestre Kirkegaard« og toges i Brug i 1870. Denne Kirkegaard udstykkedes ikke imellem Sognene, men benyttedes som Fælleskirke- gaard for disse; i de første 10 Aar dog kun til Fri- j ordsbegravelser. Da Ulemperne ved Kirkegaardenes spredte Ad­ ministration bestandig blev mere følelige, nedsatte Mi­ nisteriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i 1875 en Kommission til at tage en Omordning af de københavnske Kirkegaardsforhold under Overvejelse og fremkomme med Forslag desangaaende. Resulta­ tet heraf blev, at der i Henhold til kgl. Resolution af 22. December 1879 meddeltes Approbation paa en Omordning af Kirkegaardsforholdene og Begravel­ sesvæsenet i København, af hvis vigtigste Bestem­ melser følgende skal anføres: »Fra 1. Januar 1880 overgaar Bestyrelsen af alle Anliggender vedrørende Kirkegaardene og Begravel­ sesvæsenet i København til en Kommission, bestaa- ende af vedkommende Borgmester som Formand, Stadens tvende Provster og to af Kommunalbestyrel­ sen valgte lønnede Medlemmer; fra samme Tidspunkt