DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914

77

F O R S Ø R G E L S E S V Æ S E N E T

Love, a f hvilke Fattigloven og Loven 0111 Alderdoms- understøttelse til værdige trængende udenfor Fattig­ væsenet, begge a f 9. April 189 1, er de væsentligste. De Midler, der i ældre Tid havdes til Raadig- hed, stammede alle fra Velgørenheden og F rivillig ­ heden, men efterhaanden som de trængendes Antal steg og Pligten til at hjælpe erkendtes i større og større Omfang, blev det nødvendigt at drage Om­ sorg for, at Indtægterne kunde strække til, saaledes at i det mindste den uafviselige Nød kunde afhjæ l­ pes. Tvende kongelige Gaver kan siges at have dannet Grundfonden for Fattigvæsenets Formue, nem­ lig et a f Frederik II i 1574 skænket Beløb a f 10 000 Rdl. og et a f Christian IV i 1630 skænket Beløb a f 23 150 Rdl. Hertil sluttede sig en Mængde a f pri­ vate skænkede mindre Kapitalbeløb og Bygninger, »Sjæleboder«, der anvendtes som Friboliger for hus­ arme. Frd. 1708 giver nærmere Regler for Kollige­ ringen til Fordel for Fattigvæsenet og indeholder Bestemmelser om Afgifter til Fattigvæsenet ved Køb og Salg a f faste Ejendomme og a f Auktionssummer, Mæglerforretninger o. a. Hertil kom senere Afgiften a f Komediespil, Embedsgager, Lotteriafgifter, Andel i Assistenshusets Overskud m. v. De stadig sti­ gende Udgifter bragte imidlertid Fattigvæsenet i Un­ derbalance, og i 1762 greb man da for første Gang til det Middel at lægge en aarlig Skat a f 9000 Rdl. paa Grundtaksten i København til Fordel for Fattig­ væsenet. Dette var dog ikke tilstrækkeligt til at skaffe Balance til Veje, og Fattigbestyrelsen saa sig nødsaget til at angribe Fattigvæsenets Kapitaler og Legatformue, uagtet denne, navnlig omkring Aaret 1800, var vokset betydeligt. Dette førte til, at der i 18 14 paalagdes en almindelig Fattigskat, gennem hvil­ ken Balance skulde tilvejebringes. Spørgsmaalet om