DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914

82

F O R S Ø R G E L S E S V Æ S E N E T

FATT IGFORSØRGEL SEN

I Tilknytning til Bestemmelsen i Grundlovens § 84 udtales det i Fattiglovens § 1 , at »det offentlige er pligtigt til at komme enhver til Hjælp, for saa vidt og saa længe han ikke er i Stand til at for­ skaffe sig og sine det nødvendige til Livets Ophold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, dog imod Erstatning a f den eller dem, hvem det paahviler at forsørge eller understøtte den paagældende«. Modtagelsen a f Fattighjælp har for Modtageren følgende Virkninger: Valgret og Valgbarhed til de lovgivende og kom­ munale Forsam linger fortabes; Erhvervelse a f F o r ­ sørgelsesret i en Kommune afbrydes; den under­ støttede undergives Fattigbestyrelsens Tilsyn og Myn­ dighed, herunder i visse Tilfælde ogsaa en Straffe­ myndighed; en Mand mister i 5 Aar Retten til at indgaa Ægteskab uden Fattigbestyrelsens Sam tykke; Fattighjælp kan efter visse Regler hjemle den træn­ gendes Hjemsendelse til hans Forsørgelseskommune eller, hvis han er Udlænding, til Hjemlandet; ingen, som har oppebaaret Fattighjælp, Sygehjælp dog und­ taget, i de sidste 5 Aar, kan erholde Alderdoms­ understøttelse. For at mildne herpaa indeholder Fattigloven en Række Bestemmelser om, at Hjælp i visse Trangstilfælde ikke medfører de nævnte V irk ­ ninger. Dette gælder saaledes Udgifter til Læge, Jordemoder og Begravelse (Fattiglovens § 44); end­ videre Hjælp til blinde, døvstumme, Idioter, sinds­ syge, Epileptikere, vanføre, lemlæstede, tuberkuløse, skrofuløse og Lupuspatienter, naar de paagældende er anbragt paa Statsanstalter eller paa dertil a f Sta­ ten godkendte Anstalter eller a f en saadan Anstalt