Musikforeningens_2

90 — 1S43 - gaaet i Gewandhaus under Mendelssohn. I det nyligt udkomne Festskrift i Anledning af Gewandhauskoncerternes Jubilæum faar Symfonien det Skudsmaal, at „hverken før eller senere er vel en Symfoni ved sin første Opførelse blevet modtaget med saa alminde­ ligt og overordentligt Bifald som denne. Dens ungdommelige Over­ mod og elskværdige Kjækhed virkede ved det første Møde saa umiddelbart betagende, at Tilhørerne glemte alt andet derfor og som berusede lode sig rive med af Musikens Strømme“ . Var Stil­ lingen saaledes nede i den fremmede By, hvorledes maatte den da ikke være i Kjøbenhavn? Efter den Opsigt, Mendelssohns Brev om Symfonien havde vakt herhjemme, efter Triumfen i Leipzig, endelig efter den Utaalmodighed, man havde havt for at faa den frem, maa Modtagelsen i Musikforeningen have været glimrende. Men hvorledes den i Virkeligheden har taget sig ud, Arten og Graden af det Indtryk, den har efterladt, derom vide vi desværre intet. Musikforeningen var jo dengang et „sluttet Selskab“ og holdt strængt paa sin Stilling som saadant, saa de enkelte Ud­ talelser, der i Ny og Næ listede sig ind i Aviserne, bleve betrag­ tede som „taktløse Indiskretioner“ . Og nogen saadan er desværre ikke begaaet ved denne Lejlighed. Betydeligt mere indgribende og alvorligere end den omtalte Avisfejde vare imidlertid andre Vanskeligheder i disse Aar. Det drejede sig her ikke 0111 Fortolkninger af Lovbestemmelser, men 0111 en Bevægelse, der, 0111 den tog Overhaand, let kunde under­ grave hele Grundlaget for Musikforeningen. Vi befinde os paa denne Tid — henad 1843 — i den rigtige Italienerperiode. Aaret i Forvejen var der fra Berlin sendt et italiensk Operaselskab herop. Det begyndte sine Forestillinger paa Vesterbros Theater under temmelig blandede Auspicier. Som Forcer besad det enkelte dygtige Solosangere foruden en baade rutineret og fyrig Kapelmester i Sperati, den senere norske Militær­ musikdirektør. Men paa den anden Side virkede det med et scenisk Apparat, som ikke skulde lokke, snarere paa Grund af det slette Kor og endnu daarligere Orkester afskrække. Imidlertid, der