Musikforeningens_2

95

— Planer om Udvidelser —

maatte faa dette Lokale overladt den første Onsdag i hver af de sex Vintennaaneder. Dagen var valgt af Hensyn til Kapellet, der i Almindelighed havde fri denne Dag. Men da Onsdagen netop var en af Italienernes Spilleaftener tilføjede Administrationen i sin Skrivelse følgende ganske karakteristiske Passus: „Vi tør ikke udsætte os for den Mistanke, at vi herved ville bekæmpe den italienske Opera. Vi erkjende villigt, at den aabner mangt et for Musiken hidtil tillukket Øre, og at den for de exekverende Syngende er lige gavnlig som Lærer og som Advarer. Men vi formene, at det er i Kunstens saavelsom i vore Kunstanstalters velforstaaede Inter­ esse, naar vi søge ogsaa at vindicere det Offentliges Opmærksomhed for ¡Musikforeningen.“ Belært af tidligere Vanskeligheder med Ope­ raens Direktør, Grev Marasini, var Administrationen dog saa klog at tilføje, at den intet haabede af en mindelig Overenskomst, „men alt af et befalet Arrangement..“ Det uinteresserede, rent kunstneriske i Musikforeningens Op­ gave var dens Styrke. Hofmarskallen, v. Levetzau, tog sig ogsaa venligt af Anmodningen og lovede at bidrage sit til Sagens heldige Ordning. Men Italienerne bleve dog de stærkeste. Trods alle gode Grunde og trods Hofmarskallens Indblanding vare deres Privilegier ikke til at rokke. Grev Marasini svarede rent ud Nej, han vilde ikke lægge sine Forestillingsaftener om, og derved blev det. Der var ingen Ting ved den Sag at gjøre. Fordrevet af de Fremmede fra Hoftheatret maatte Musik­ foreningen igjen ud at bede om Husly. Man forsøgte det kgi. Theater som det sidste svage Haab. Det var ikke uvilligt, men turde naturligvis ikke paatage sig Forpligtelser i det Omfang. Da imidlertid Planen maatte gjennemføres enten i sin Helhed eller slet ikke tog Administrationen den fornuftige Beslutning, foreløbigt at lade alt blive ved det gamle. De to Hovedkoncerter fandt derefter som sædvanligt Sted paa Hoftheatret, de fire Symfonikoncerter atter i det lille og uhensigtsmæssige Lokale paa Nytorv.

Hvor bestemt Musikforeningen tog sit Parti, tildels ægget af Italienerne og den Kritik, der blev gjort gjældende imod den, er