Musikforeningens_2

— Forhold til Leipzig — 103 senere i Musikforeningen har været Gades Styrke: „Det er ikke tilstrækkeligt, blot at fremhæve den store Sikkerhed og Omsigt, med hvilken han fører Orkestret. Han besidder desuden den egne, sjældne Gave, ligesom Mendelssohn, at meddele et Værk dets rette Aand, at fremkalde den ejendommelige poetiske Stemning til fuldkommen Forstaaelse af Tilhørerne. I hvor ringe Grad dette kan naas alene ved en teknisk dadelfri Udførelse, ved enhver Sagkyndig.“ Gade som Dirigent i Musikens A then, det var noget, der natur­ ligvis maatte virke lokkende paa Kunstfællerne hjemme. Blandt dem indfandt H a r t m a n n sig samme Aar med sin nys komponerede Ouverture „H a k on J a r l“ (Mellemaktsmusiken skriver han først flere Aar senere). Helt ukjendt i Tyskland var Hartmann nu imidlertid ikke. For ikke at tale om hans personlige Forhold til flere af Tone­ kunstens ypperste, Mendelssohn, Marschner, Spohr og Liszt f. Ex., saa havde han i sin Forlægger i Hamborg, Firmaet Schuberth, en ivrig Befordrer af sit Kunstnernavn, og det kan i det hele siges, at Hartmann just i de Aar stod i Begreb med at knytte sig nøjere til det tyske Musikliv, en Forbindelse, som først Begivenhederne i 1848 brød af, og som ikke senere er bragt til Veje igjen. Han hilses ogsaa som en god Bekjendt af Leipzigerbladene; særligt nævnes Prissonaten blandt hans bedste Ting. Hakon Jarl-Ouver­ turen dirigerede han selv i Gewandhaus og fik baade som Kom­ ponist og Dirigent en venlig og gjæstmild Modtagelse. Ouverturen kaldes for et „skjønt og storartet Musikstykke“ , et livfuldt, dra­ matisk Billede fra en „ridderlig“ og „altehrwürdig“ Heltetid. Mere umiddelbart end lige over for Hartmann og Gade viser dog Leipziger-Opinionens Forhold til Musikforeningen sig paa andre Steder. Som det vü erindres, havde „Fædrelandet“ bl. a. gjort sig til Talsmand for C a r l H e l s t e d , men uden at det havde fragtet noget. Nu kommer pludseligt hans a n d e n S y m f o n i (F dur) op i Sæsonen 1844—45. Hvad er der sket i Mellemtiden? Forinden Musikforeningen bestemmer sig for dette ny Arbejde, findes der i to Musikblade fra Leipzig særdeles anerkjendende Kritiker om Carl Helsteds Opus 1, sex Sange. Den ene af dem skriver sig fra Robert Schumanns Haand, som helt ivrigt slaar til Lyd for den unge danske Komponist med den for ham betegnende Vending, „at en fyrig Yngling, der vil det gode, altid staar højere end en Mester i Middelmaadighed“. Man tør vel se nogen Forbindelse mellem Udtalelser af denne Art og Musikforeningens Beslutning om at