Musikforeningens_2

— De første Kvartetsoiréer 105 skulde vi i vore Dage sammensætte et Program i samme Øjemed, vilde det i sine Hovedtræk se lige saadan ud. En stor og prægtig N yhed , nu spillet og forspillet, havde man i Mendelssohns D mol- Trio (ved Pianoet B e r n h . Go u r læ n d er). De andre nyere Sager holdt sig til Tidens Smag, Hummel (P iano -K v in tet med N i c. G e r s o n ved K laveret), Spohr (Strygekvartet) og Onslow (Stryge­ kvintet). I to Beethovenske Trioer (E s d u r , Nr. 5 og B d u r ) ud­ førtes Klaverstemmen af henholdsvis A n t o n B é e og G. L u d e r s 1). Desværre bleve disse Soiréer for Kammermusik ikke fortsatte de følgende Aar. Det har ikke manglet paa Viljen dertil, men Kvartetten mistede i Efteraaret 1845 sin første Violin, W e x - s c h a l l 2). For Musiklivet var dette tidlige Dødsfald et stort Tab. Mindre maaske som Kvartetspiller, men afgjort som Solospiller var W exschall en fuldt færdig Violinspiller, hvis Dygtighed og Talent i og for sig ragede ikke saa lidt op over, hvad der ellers passede med vore smaa Forhold. Han var i Anlæg som i Ud­ dannelse en virkelig Virtuos af den gode Art, en „født“ Kunstner. Hvad hans Teknik og navnlig hans Bueføring angaar, staar han endnu herhjemme uopnaaet efter en samtidig kompetent Dommers Udsagn. Han besad en ualmindeligt fyldig, klar og ren Ton e, ') Ved denne Lejlighed blev efter al Sandsynlighed det første Koncertflygel af Hornung (senere Firma: Hornung & Møller) benyttet. Siden har Musik­ foreningen saa godt som udelukkende benyttet Flygeler fra det nævnte Firma. 2) F r e d e r i k T h o r k i l d s on We x s c h a l l , af norsk Herkomst, blev født i Kjøbenhavn den 9 . April 1798 . Allerede som Dreng gjorde hans Violin- talent sig gjældende, kun syv Aar gammel optraadte han ved en Hof­ koncert, og 13 Aar gammel traadte han ind i det kgl. Kapel. Han var dengang Elev af Koncertmester Ti emr ot h. I Begyndelsen af Tyverne rejste han om i Tyskland og Frankrig for at gjøre sig bekjendt. I Berlin studerede han nogen Tid hos Carl Moes er , bl. a. ogsaa den bekjendte Kvartet Brødrene Mullers Lærer. I Wien, hvor han opholdt sig i lang Tid, sluttede han sig varmt til den yngre P e c h a t s c h e c k , rejste med ham og optraadte under meget Bifald. Det samme gjentog sig i Paris. Ogsaa Spoh r i Gassel besøgte han. Efter sin Hjemkomst gav han 1836 en Koncert og viste sig som en Virtuos af første Rang. I Kapellet havde han for- skjelligt udestaaende med Kapelmesteren, Schall, der selv var Violinlærer og lod Wexschall i Begyndelsen sidde blandt Sekondviolinerne, medens hans Protegé, Peter Funck, sad som første Mand blandt Primoerne. Senere overtog Wexschall efter Schall den kgl. Elevskole og blev da Koncertmester i Kapellet. Blandt hans Elever kan nævnes Gade og Ole Bu 11 . Han døde den 25 . Oktober 1845 efter en langvarig tærende Sygdom.