Musikforeningens_2

Den literære Periode. 1 8 8 6 — 1 8 3 9 . ---- h j f f l et var den 5 . Marts 1836 om Aftenen. I det kgl. Theater var der noget usædvanligt paa Færde. Hvad der af " Intelligens og Navn stod i Spidsen for Frederik VI’s Kjøbenhavn og blot nogenlunde kunde give Møde havde indfundet sig i Theatret. Der gled mange spejdende og søgende Blikke rundt i Salen , man ventede aabenbart paa nogen , paa det Midtpunkt, hvorom Aftenens Stemning skulde samle sig. Endelig kommer Festens Gjenstand til Syne og tager Plads, W e y s e , den beundrede Weyse. For a lt, hvad han i Hjemmet som i Theatret og Kirken havde glædet sin Samtid m ed , vilde man nu bringe ham en Tak som i en samlet Sum. Den Aften fejrede han sin Fødselsdag, og til Ære for den 62 aarige Mester havde Theatret sat hans Opera „ F e s t e n p a a K e n i 1 w o r t h “ paa Programmet. Nede i Orkestret griber 1 heatrets første Koncertmester, Frøhlich, Dirigentstokken. Ouverturen begynder, og snart befinder hele Theatret sig i den Begejstringsrus, som Navnet Weyse plejede at fremkalde og hvortil Dagen gav saa særlig Anledning. Efter en Aften, rig paa Ovationer, naar Stemningen sit Højdepunkt, da der efter Tæppets Fald for sidste Akt nede fra Parterret til Tonerne af en af Weyses Melodier istemmes en Æressang til Hædersgæsten, hvori det bl. a. varsles, at „Danrigets Piger skal nynne Din Sang, Som fødtes og fødes i Dannemarks Yang!“ Derefter blev udbragt et „Weyse leve“ „ledsaget af tre Gange stormende Bifaldsytringer“, som det hedder i en Avis fra den Tid. Under en Mellemakt forhandles Æsthetika nede i Parterret, de toneangivendes egentlige Kreds. Tre unge Mænd diskutere om M usikf. Festskrift. II. -i