Musikforeningens_2

— Robert Schumann — 109 paa denne Tid udfoldede sig i hele sin Yppighed, havde han endnu ikke noget Navn. I Leipzig kjendte man ham mest som aandrig Skribent og Redaktør af Nyromantikens Organ „Neue Zeit- schrift flir Musik“, kun en lille, kunstforstandig Kreds forstod noget af, hvad der boede i ham. Det mærkelige Tilfælde, at netop han nu var naaet op til Kongens Kjøbenhavn, paa en Tid, hvor endog Mendelssohn blev regnet til de gaadefulde, kan man kun forklare ved Gades Nærværelse i Leipzig — Gade og Schumann, de to Kammerater, som gjaldt for Fremtidens Dioskurer. Paa denne Maade kom Musikforeningen i Kjøbenhavn med B dur-Symfonien i Aaret 1846 endog et godt Stykke forud for selv berømte uden­ landske Kollegaer. I W ien f. Ex, kom den først et helt Aar senere, og for at sætte den igjennem maatte Schumann selv møde i egen Person uden dog at opnaa andet end en tarvelig succes d’estime. Ja den Smule, der blev gjort af ham, kunde han mest tilskrive sig selv i Egenskab af — sin Hustrus Mand 1). Da han hverken dengang eller senere kom til den danske Hovedstad, slap vi for videre Til­ tale i vor Opfattelse af hans Musik. At den ikke kan have faldet synderlig gunstigt ud, tør man vel paa dette Tidspunkt anse som en given Sag. Det varer hele syv Aar, inden han igjen træffes paa Programmet! Der indlemmes i det hele saa meget nyt i Repertoiret, at selv B e e t h o v e n er repræsenteret med Nyheder. Efterat Medlemmerne allerede i 1838 havde faaet en Duft af Septetten, gaar den først nu i denne Sæson i sin Helhed. Desuden har man en „ny“ Symfoni i Beredskab. De syv af dem vare allerede forlængst gjennemgaaede, de fleste af dem endog mange Gange, hvad der stod tilbage angik, morsomt nok, akkurat Begyndelsen (G dur) og Slutningen (niende Symfoni). At Bestyrelsen af dem valgte den sidste, kunde give Anledning til nogen Forundring og megen Be­ undring over dens Fremsyn, naar den ikke havde udeladt netop Finalen. Ikke mindre end en halv Snes Aar maatte der endnu til, inden Udviklingen naaede saa vidt som til h e le „den niende“. En tredje Beethovensk Nyhed var den lille Ouverture i G, „Die Weilie des H auses“ kaldet, En ny Symfoni ( G mol Op. 102) af ') Ved et lille tysk Hof, hvor Hs. Durchlauchtighed havde gjort meget Væsen af Clara Schumann, blev han senere præsenteret for Schumann som den fejrede Kunstnerindes Mand, og gjorde da denne det forbindtlige Spørgs- maal: „Sind Sie auch musikalisch?“