Musikforeningens_2

110

- 1846 —

S p o h r sluttede sig som et af de bedste blandt dennes sym ­ foniske Arbejder til Rækken af de mange Spohrske Kompositioner, som saavel Tidens Smag som personlig Tilbøjelighed kaldte frem. Opført kort efter Schumanns Symfoni tør den vel tillige opfattes som en udvist Venlighed mod alle dem , der kunde formodes ikke at have havt ret meget Udbytte af dette for Repertoiret ny vundne T erritorium. I det ydre fik Symfonikoncerterne et andet Præg ved at For­ eningen saa sig nødsaget til at skifte Lokale. Da Selskabet „Re­ kreationen“ havde Forret til det sædvanlige Lokale paa Nytorv og ikke vilde have nogen anden ved sin Side, stod Musikforeningen atter husvild, uden at det hjalp noget, at den henviste til sin ideelle Opgave. Saa flyttede man til H o t e l d ’A n g l e t e r r e , et baade dyrere og mindre hensigtsmæssigt Lokale, hvad der bl. a. gjorde Underskudet for disse Koncerter noget større (før 300, nu 400 Rdl.). Abonnentantallet var ligesom før, nøjagtigt 273, akkurat det samme som det foregaaende Aar. Saa pudsigt konstant holder dette Tal sig, at man næsten kunde tro, det netop var de samme Mennesker, der hvert Aar mødte til disse mere intime Sammenkomster. Større var ikke dengang det Publi-' kum , man i musikalske Anliggender sikkert turde regne med. Der var atter denne Sæson fuldt op med V i r t u o s e r i Kjøben- havn. Som Numer et i Koncertsalene overalt sendte det raadende Virtuosherredom sine Folk ind ogsaa over vore Grænser. For ikke at tale om Jenny L ind, der optraadte paa det kgl. Theater, var der den smagfulde og fint dannede Kunstner, Pianisten Charles Mayer, fremdeles en Violinspiller af et vist Navn, August Moeser, samt endelig en ung Dam e, Frøken Lisa Christiani, dei: vakte Opsigt som Ranebrvder for de kvindelige Violoncellister. Virtuos- spørgsmaalet som saadant kunde under disse Omstændigheder ikke andet end dukke frem igjen i Musikforeningen. Det var paa et hængende Haar nærved at stifte Ufred iblandt de ledende. LIvorledes Administrationen stillede sig i denne Sag vil allerede være bekjendt. Den nærede en principmæssig Uvilje mod den hele Bevægelse. I Overensstemmelse hermed havde den fastsat Programmerne, langt borte fra alt, hvad der af Virtuosvæsen nævnes kunde. Repræsentantskabet derimod stod paa den anden Side. To Dage før den anden ordinære Koncert sendte det sin Kollega en Skrivelse, hvori det udtaler som „et næsten enstemmigt Ønske“, at Charles Mayer rnaatte blive anmodet om at udføre en