Musikforeningens_2

112

— 1846 —

fremmed Autoritet eller af Modesygens Indgivelser kun at ville det, den virkeligt selv v éd “, samtidigt med, at den fremhæver „det betænkelige i, at det ene Selskabsorgan søger at indvirke paa det andet Organs Afgjørelse af de Sager, der henhøre under dette“. Til nogen Konflikt imellem de to Afdelinger af Bestyrelsen kom det dog ikke. Repræsentantskabet tog Sagen taalmodigt og roligt og lod sig end ikke forlede til at ripostere for det Udfald, der var gjort imod det. Det indskrænkede sig til i et Møde at udtale, „at den af Administrationen fremsatte Mening ikke skulde have nogen bindende Virkning paa dets Beslutninger i tilkommende Tilfælde af lignende Art“, en Hævdelse af egen Uafhængighed, som dog blev af saare platonisk Natur, da den ikke blev meddelt Ad­ ministrationen. Selve Virtuosspørgsmaalet havde hermed faaet sin Løsning for lange Tider. Skjønt der fremdeles var fuldt op af fremmede Kunstnere i Byen, endog saadanne Heroer som Thalberg, H. W . Ernst, Leonard og Charles Schuberth, og skjønt der altsaa kunde være mange fristende Anledninger for Administrationen til at fra­ vige sin strixe Moral, saa er der dog ikke mindste Vaklen at spore. Ja, Standpunktet fastholdes endog indtil sin yderste Skarp­ hed, idet alt, hvad der kunde smage af Solopræstationer, undgaas, saa ikke engang indenlandske Solister kom frem. Selv Beethovens og Mozarts Koncerter vare i disse Aar Tabu. I sin Iver slaar Administrationen de retfærdige med de uretfærdige. Ikke engang den unge Carl Reinecke, der som daværende dansk Undersaat (han er født i A ltona) opholdt sig i Kjøbenhavn, tog man Notits af. uagtet han særligt havde faaet Navn af „klassisk Klaverspiller“ og uagtet de Trio-Soiréer, han gav- i Forening med Königslöw og J. Sahlgreen, saa let vilde have føjet sig ind i Rammen af Musik­ foreningens Koncerter. Reineckes Nærværelse spores kun i den Omstændighed, at han i 1847 blev valgt som Suppleant til R e­ præsentantskabet. Højere end til dette første Trin paa Foreningens Rangstige naaecle den senere Direktør i Gewandhaus ikke. Be­ givenhederne i 1848 skilte ham snart fra Danmark.