Musikforeningens_2

— Koncerternes Indhold — 113 Ganske i det samme Spor og i sine Hovedtræk med det samme Fysiognomi fortsatte den følgende Sæson Virksomheden. Symfoni koncerterne have deres traditionelle Indhold, to Symfonier, en større og en lettere, forbundne meden Ouverture, B e e t h o v e n er bestandigt i Spidsen. Selv begge det forrige Aarhundredes Koryfæer, Mozart og Haydn, komme ikke nær op i Højde med ham. Han er Reglen, hans to Forgængere snart næsten Und­ tagelser. A f nyt fremføres den store Leonore-Ouverture Nr. 3 (G du r), hvis forholdsvis sene Fremkomst (1847) vel har sin Grund i de tekniske Vanskeligheder, Udførelsen frembyder. Ogsaa H a y d n s „Skabelsen“ var ny for Musikforeningen, men dog ikke for Publikum ellers, der havde lært dette Oratorium at kjencle ved Glæsers Monstrekoncert i Ridehuset. Musikforeningen gav dog kun første Del af Værket, og har mærkeligt nok ikke senere naaet videre. De to Komponister, der ellers stode Foreningens Hjærte nær­ mest, M e n d e l s s o h n og S p o h r , ere dette Aar trængte noget tilbage. En enkelt Symfoni af den første (G mol) og et Par Ouver­ turer af den sidste er jo endog paafaldende lidt af Musikforeningen at være. Til Gjengjælcl fornøjer man sig med en hel Symfoni af O n s lo w (F mol) — han hørte jo ogsaa med til Tidens Yndlings- komponister — der dog ved denne Lejlighed fandt baade sin første og sidste Opførelse i Musikforeningen, fra hvis Arkivbegravelse den kun blev reddet ved Forsorg af den Institution, som i sin Tid hed det kgl. Theaters Mellemaktsmusik. W e b e r er derimod, efter at det første Glæser-Aar var ovre, en sjælden Gjæst, men et Udvalg af „Oberon“ i denne Sæson maa uden Tvivl have overbevist mange om det mindre formaalstjenlige i at begunstige Onslow og Spohr paa Romantikens Mester, Webers Bekostning. En lille Afdeling for sig selv danner lidt fransk eller dog franskartet Musik. Maaske kunde man i det foregaaende Aars Forkjærlighed for Méhul se en begyndende Erkjendelse af ogsaa den franske Operamusiks Berettigelse og dette Aar forfølge denne Anskuelse i Opførelsen af Stykker af B o i e l d i e u s „Rødhætten“ eller et saadant Stykke Modernisme som M e y e r b e e r s Struensee- Ouverture. Men har der været Anskuelser af denne A r t, saa standser rigtignok ogsaa alle Indrømmelser til Tonekunsten paa den anden Side Rhinen med det samme. Der gaar adskillige Aar inden der gribes til lignende Forsøg. Mere indenfor Foreningens Operationsfelt laa derimod en Koncert-Ouverture i A af J u liu s Musikf. Festskrift. II. 8