Musikforeningens_2

— Udgivelsen af Weyses Romancer — 115 hvor baade den akademiske og den populære Musik kunde finde Tilflugt. Og i Henhold til det gamle Ord, at en Fugl i Haanden er bedre end ti paa Taget, slog Musikforeningen til og flyttede fra Slottet ud i Amaliegade. Ikke mange Dage efter at Kasino var aabnet for Publikum holdt Musikforeningen sit Indtog der. Det var den 10. Marts 1847 ved en Symfonikoncert i den lille Sal. Den store Sal blev taget i Besiddelse en Maanedstid efter. Det ny Lokale kostede ikke saa lidt mere end det g am le 1), men saa havde man ogsaa den Udvej at forøge Tallet paa Medlemmerne. Det stiger i de to følgende Aar fra 1142 til 1882. Den større Udgift til Trods holdtes det derfor gaaende i det ny erhvervede Lokale, og det var først efter Gades Tiltræden at Musikforeningen, men da ogsaa kun for en kortere T id, atter søgte tilbage til de gam le, kjendte Rum i Hoftheatret. I Principet var, som allerede om talt, Musikforeningen efter- haanden kommet længere og længere bort fra sin oprindelige Op­ gave, Udgivelsen af Musikværker. Hvad kunde det nytte at stampe imod Braadden? Det havde vist sig, at Publikum saa godt som ingen Interesse havde for denne Opgave. Ligeoverfor Medlem­ merne kommer denne Betragtning første Gang officielt til Orde paa Generalforsamlingen 1847. „Vi tro,“ siger Hartmann, „at For­ eningen i det mindste nu bør foretrække, nærmest at udvide sin Virksomhed med Hensyn til Musikudførelse“. Erklæringen blev stiltiende billiget af Forsamlingen. Og dog stod der endnu noget tilbage at udrette paa det gamle Omraade. W e y s e havde allerede i adskillige Aar hvilet i Graven. A f hans Værker var meget udgivet, men netop noget væsentligt blandt dem var slet ikke tilgængeligt endnu. Hans 1) Udgifterne havde før været ca. 70 Rdl. i Hoftheatret og 35 Rdl. i Hotel d’Angleterre pr. Koncert. Nu kostede i Kasino den store Sal 120 Rdl., den lille 60 Rdl. Senere blev denne Leje rigtignok en Del nedsat.