Musikforeningens_2

117

— Koncerterne ophøre —

paa det æsthetiske Omraade, hvor de forskjellige Arter grænsede saa tæt op til hverandre. Ved et Avertissement henvendte man sig fremdeles til Offentligheden for at drage det frem , der. muligt kunde findes i privat Eje. Paa denne Maade naaede man omsider til den Samling Romancer, der er det største og bedste Mindes­ mærke for Weyse. Men Udgivelsen tog rigtignok ogsaa Tid. Be­ gyndt 1847 endte den først fem Aar senere. Meget kom imellem i disse Aar. Krigen stod for Døren og gav alle indtil videre andet at tænke paa.

Sæsonen blev indledet paa sædvanlig Vis. Planen omfattede tre store og fire mindre Koncerter, Lokalet var Kasino. Ogsaa Pro­ grammet fremviser ikke noget særligt mærkeligt. En enkelt stoi Nyhed havde man dog i Baghaanden, M e n d e l s s o lm s „ E lia s “. Som altid med nye Arbejder af sin Yndlingskomponist var ogsaa her Musikforeningen hurtigt med. „Elias“ var Aaret i Forvejen (August 1846) opført første Gang ved en Musikfest i Birming- ham , efter hvad Mendelssohn selv skriver under saa glimrende Forhold, som vel muligt. Det ny Oratorium var knap kommet ud i Trykken før Musikforeningen var paa Pladsen. Særlige Om­ stændigheder have dog aabenbart fremskyndet Opførelsen. Midt i sin kraftige Manddomsalder var Mendelssohn død i Efteraaret 1847. Det gjaldt nu om at hædre hans Minde. Opførelsen af „Elias“ fandt derfor Sted kort før Jul sannne Aar, omtrent samtidigt med Opførelserne i Hamborg, W ien og Berlin, nogle Maaneder før Leipzig. Musikforeningen naaede rigtignok ikke længer end til Værkets første Del ved denne Lejlighed. Anden D el, endda kun en Scene deraf, kom først frem længe efter (i 1864). Man var begyndt temmelig sildigt, først i December, paa Sæsonen, saa inden Nytaar var der kun tilbagelagt to Koncerter. For at bøde derpaa skulde de andre følge Slag i Slag. Kort efter Nytaar kommer der saa en Symfonikoncert, men allerede dengang saa det truende ud for Fortsættelsen af Virksomheden. Christian VIII laa farligt syg.