Musikforeningens_2

119

— Krigsaarene —

havde forlængst gjenoptaget sine Forestillinger,. ligesaa Kasino, og Koncerter af allehaande Art vare komne i den gamle Gænge. Musikforeningen begyndte da atter, dog først efter nogen Tøven — først i Januar 1849 afholdes den næste K on certx) — og Virk­ somheden indskrænkes lid t, idet den tredje „store“ Koncert bort­ falder for begge de to følgende Sæsoners Vedkommende. Paa Programmernes Indhold faar Krigsaaret kjendelig Ind­ flydelse. Musikforeningens Stilling var i denne Henseende van­ skelig. Efter Formaalet og gammel Tradition havde den væsent­ ligt at beskæftige sig med Komponister, der saa godt som alle hørte til den Nation, med hvilken vort lille Land førte Krig, og at lade sine æsthetiske Grundsætninger bestemme af patriotiske Hensyn var jo altid sin egen Sag. Vanskeligheden løses v ed , at der, for­ uden Weber og Spohr, kun tages de uanfægtede Klassikere, Beet­ hoven. Mozart og Haydn, med, hvorimod man ved behændigt hvei Gang at indskyde en Ouverture af Gherubini og saa ellers udfylde Koncerterne med danske Kompositioner — af 44 e y s e (R efo im a ­ tionskantate), H a r tm a n n , C. H e ls t e d (idyllisk Symfoni) og G ad e, deriblandt de to nye Symfonier, af J. P. E. Hartmann (Nr. 2 E dur) og Gade (Nr. 3 A mol) — faar Programmerne saaledes indrettede, at de saa omtrent hver Gang bringe et dansk Arbejde og tillige i det mindst mulige berører det særlig! nationale hos vore krigs­ førende Modstandere. Mendelssohn, den i sin Aand særligt tyske Komponist, er dette Aar helt borte, og det har, som det vil vides, noget at sige for Musikforeningen paa denne Tid. For en af de danske Noviteters Vedkommende — G a d e s Koncertouverture Nr. 3 G dur — gjaldt det, at den, i al Fald set fra et tysk Standpunkt, ikke var uden Forbindelse med Krigstilstanden. Da den noget forinden var gaaet nede i Leipzig, var man lige ved at betragte den som et Udslag af det specifike „Dänenthum“. En Kritiker i „Allgem. musikal. Zeitung“ kalder den en Profet for Tidens vældige Folkekampe og ser i den et Udtryk for denne stygge „hartköpfige Dänenw illen“, hvis første og sidste Tanke var: „Sie sollen Schleswig- Holstein nicht haben und wenn die ganze W elt dagegen anrückte!“ At Gade skulde skrive Politik i Toner! Vist mindst af alt er dette faldet ham selv ind. Om Foreningen igjen dette Aar skulde give sit Bidrag til Stats-

') Programmet var: M o z a r t: Symfoni C dur. G a d e : Ouverture Nr. 3 G dur. B e e t h o v e n : Symfoni D dur.