Musikforeningens_2

122

1849 —

ensstemmelse med dens større Midler, samtidigt med at den ny opstaaede „Ny musikalsk Forening“, sandsynligvis netop en Oppo­ sitionsforening, omtales som den, der har Vind i Sejlene. Et andet Sted, i et Brev til en tysk Musikavis, finder man en Bemærkning- om , at Repertoiret er overdrevent stillestaaende og konservativt, et tredje Sted bliver det til smaa Malicer mod Administrationen, „der i en Række af Aar har regeret uindskrænket“. Netop dette, at det saa omtrent var de samme Mænd, der bestandigt havde siddet ved Roret, bliver nu Hovedpunktet i Angrebet. Vilde man noget nyt eller dog noget andet maatte der skaffes nye Mænd ind i Ledelsen. D en , paa hvem alles Blikke var rettet, var G a d e . I For­ eningens indre Historie havde han indtil nu kun spillet en ringe Rolle. Som Violinist deltog han i de første Koncerter, noget senere havde han hjulpet med ved Indstuderingen af Koret, endelig var han , efter Ossian-Ouverturen, blevet valgt ind i R e­ præsentantskabet nogle Aar. Det var det hele, ja det syntes engang som 0111 han , om ikke personligt, saa dog som Komponist, en l i d var kommet paa Kant med Foreningen i Anledning af C mol-Sym- fonien. I mange Aar havde han været borte, og i Leipzig, ved Mendelssohns S id e, staaet i Spidsen for dette ærværdige Koncert- institut, som angav Tonen for hele den akademiske Musikverden. Hvad man der nede fra hørte om den unge danske Mand lød næsten som et Æventyr. Lige skattet som Komponist og Dirigent syntes han snart uundværlig for Leipzig, især efter Mendelssohns Død. Hans nye Kompositioner regnedes for hele musikalske Be­ givenheder, og skulde noget dansk frem der nede var det ham, der maatte tage sig af det. Den beskedne Violinist i det kgl. Kapel var blevet en Magt. Herhjemme kunde vi glæde os her­ over paa Nationens Vegne, og Musikforeningen kunde yde den fejrede Gewandhaus-Dirigent skyldig Anerkjendelse ved at udføre hans Værker, efterhaanden som de bleve godkjendte i Leipzig, men efter alt at dømme var Gade som Person tabt for os. Hvad havde vi at byde ham til Vederlag? Som med et Slag ændrede dette sig ved Begivenhederne i 1848. Det slesvigholstenske Oprør, den tyske Invasion i det danske Rige satte Gades danske Sindelag paa en altfor haard Prøve. Han vendte de glimrende Forhold R yggen , rejste til Kjøbenhavn, og det første, han udgav, var de tre smaa Karakterstykker i Marche-