Musikforeningens_2

— Nye Programmer — 125 fremdeles Mendelssohns Musik til „Sommernatsdrømmen“ med, første Gang i sin Helhed, udstyret med al den Glans, man kunde raade over, Koret forstærket med „ S k a n d in a v is k S a n g f o r e n i n g “, en forbindende Text (af P. F a b e r ) deklameret af M ic h a e l W ie h e , Solopartierne sungne af Fru S a h lg r e e n og den ny opgaaende Stjærne, C a r o li n e L e h m a n n . Endelig var der Musiken til „Atha- lia“. Violinkoncerten og „Sommernatsdrømmen“, „Antigone“ og „Athalia“ ! Man mærker, at det er en Mendelssohn-Kjender, som har faaet Styret. Ingen Fam len omkring mere, kun ' dristigt fat paa Hovedtingene! Heller ikke det persoulige Moment, det, der ved alle offentlige Præstationer har saa meget at betyde, var for­ sømt. De fleste assisterende var jo , 0111 ikke alle helt nye, saa dog sjældne Gjæster i Musikforeningen. Fra de tidligere Koncerters upersonlige Stivhed til det personliges Livfuldhed i Solistpræsta­ tionerne, Skuespillere, Sangere og Instrumentalister! I dette smilende Billede af idel Fremgang og Trivsel kommer der saa pludseligt en lille ubehagelig Episode i Januar Maaned. Dirigenten, Glæser, meldte sig fortrydelig og nedlagde sin Værdighed. Anledningen var i og for sig ikke stor, en Artikel i „Berlingske T idende“, som, i en forøvrigt meget anerkjendende Anmeldelse af en Musikforenings-Koncert, indeholdt nogle Bemærkninger med Adresse til Glæser af lidt nærgaaende N a tu r, f. Ex. en Henstilling til ham om ikke at slaa Takten hørligt paa Nodepulten, „hvorved han let kunde komme til at vælte en Lampet“ (hvad der engang var hændet ham), eller 0111 at undlade at forcere Tempoet ved Bepetitionen af Scher­ zoens Hoveddel „hvad ingen Dirigent af Navn indlader sig paa“, og andet lignende. En kritisk Omtale af disse Koncerter hørte endnu til de opsigtvækkende Sjældenheder. Artiklen rejste derfor et helt B ø re, kaldte indsendte Artikler frem i andre B lade, saa B. T. havde al Grund til at udbryde: Quel bruit pour une ome­ lette! Glæser selv blev saa fornærmet, at han som sagt ind­ gav sin Dem ission, hvad der, da Musikforeningen selvfølgeligt var ganske uskyldig i Angrebet, maa kaldes for Smed at rette Bager. Paa denne Maade at skilles fra en Mand, der i en saa lang Aar- række havde været Foreningen til Hæder og Gavn, var imidlertid altfor urimeligt, saa Musikforeningen besluttede at gjøre sit for at afværge Stormen. Det lykkedes efter Forventning. Da Hartmann og Holm som Deputation gav Møde hos Glæser og en Skrivelse fra Administrationen tillige kaldte det skete Angreb for „højst