Musikforeningens_2

- 1850 — upassende“, lagde Vreden sig og Affæren endte i al Fredelighed og god Forstaaelse med en Del gjensidige Komplimenter.

Ogsaa paa de indre Forhold i Administrationen mærkedes Forandring ved Gades og Emil Erslevs Indtræden. A f de tidligere ledende havde nu E r n s t W e is trukket sig tilbage efter selv at have staaet Fadder til den ny Ordning, medens Go 11i 11 endnu be­ standigt var Medlem af Bestyrelsen. Men skjønt han i Begyndelsen varetog en Del af [de samme Forretninger, som før, navnlig de fleste skriftlige Expeditioner, overlod han dog, alt som Tiden gik, mere og mere de nye Mæncl at prøve deres Kræfter. Som Hoved­ repræsentant for de første fjorten Aar af Foreningens Liv bliver han nu væsentligt Bæreren af Traditionen fra hin T id, den kon­ servative Fraktion i Administrationen. En Følge af den mere livfulde Karakter, der allerede i det tilbagelagte Forberedelsens Aar havde betegnet Virksomheden, var nye Planer 0111 Udvidelser. Koncerterne skulde ikke alene blive mere afvexlende, men ogsaa flere i Antal. Der var imidlertid Omstændigheder, som strax gik disse Planer paa Livet. Vanskelig­ hederne med Hensyn til Assistancen af det kgl. Kapel, som altid havde været til Stede, truede nu med at gjøre overhovedet alle Koncerterne umulige. Spilleaftenerne paa det kgl. Theater bleve forøgede, der blev færre Fridage for Kapellet, ja, det blev, som før nævnt, af Heiberg endog paatænkt at bruge dette til selvstændige Symfonikoncerter. Det saa ud til at kunne blive et Dødsstød for Foreningen. Et Orkester maatte der til i alle Tilfælde. Idele Kjøbenhavn var dengang saa godt som fuldstændigt afhængig af Kapellet paa det orkestrale Omraade. Kunde eller vilde dette ikke var der ingen Ting ved den Sag at gjøre. En Tilstand, som denne, kunde ikke vare i Længden. Vilde man sætte noget alvorligt igjennem , yderligere bearbejde Sindene, der allerede vare begyndte at tø op, sørge for hyppige og vexlende Musikopførelser, saa maatte man først én Ting: d a n n e e t n y t O r k e s te r , t i vad dette vilde sige kan man danne sig en Fore­ stilling om , naar man erfarer, at det kgl. Theater selv maatte ud