Musikforeningens_2

— Foreningen stiftes — 3 (Kaptajn i Studenterkorpset og den senere Bankier) samt Brødrene W e i s (den senere Overretsassessor og den senere Departementschef). Da det første Skridt var faldet saa usædvanlig gunstigt ud drev de tre Forslagsstillere med saa meget større Iver paa Sagens videre Fremme. Med Indbydelsesdokumentet med de mange gode Navne i Lommen gik de op i Studenterforeningen og gav sig til at agitere. Der fandt de en frodig Jordbund for deres Planer. Tidens æsthetiske Hang og Musikforeningens oprindelig helt literære Karakter passede udmærket for hinanden. Dag for Dag voxede Antallet paa Medlemmer, og der var kun gaaet noget over en UgesticI da Medlemslisten havde antaget et saa anseeligt Omfang, at det ny Samfund var sikret. Man sammenkaldte saa den kon­ stituerende Generalforsamling, der fandt Steel kun en halv Snes Dage efter hin Theateraften, den 16 . Marts 1836 , paa Raadhuset i Brandforsikringens Lokale. Selskabet talte dengang allerede c. 150 Medlemmer. Generalforsamlingens Fysiognomi var ovennaade fredeligt. An- gaaende Øjemedet for Foreningen vare alle enige. Den skulde i første Række virke l it er æ r t og n a t i o n a l t . Den danske Musikliteratur havde hidtil staaet saa temmelig uden Støtte, henvist til at leve af hvad der uden altfor stor Risiko kunde spenderes paa den af de organiserede Musikhandeler. Og det var, som man let kan skjønne, under de daværende primitive Forhold ikke overdrevent meget. Nu skulde det ny Samfund træde hjælpende til, frelse fra For­ glemmelse nogle af de Værker, som man elskede saa højt, og som man ikke var langt fra at betragte som udødelige. Derfor blev for denne konstituerende Forsamling Hovedopgaven den, at udgive danske Musikværker, „saadanne, hvis Ikke-Udgivelse skjønnecles at medføre Tab for Kunsten“. Om at udvide Virksomheden udover dette Formaal blev der dog strax paa dette første Møde Spørgs- maal. I og for sig kunde der naturligvis være god Grund til at virke æggende og lokkende paa den danske Tonekunst, dels ved at udsætte Prisopgaver, dels ved at foranstalte Koncerter. Men det rent æsthetisk-literære, som var Tidens Løsen, blev ogsaa foreløbig det ny Samfunds, og det blev blot bestem t, for at holde alle Udveje aabne, at Spørgsmaalet baade om Prisæskninger og Koncerter skulde optages som s e k u n d æ r e Bestemmelser i Lovene. Vedtaget blev det fremdeles, at Selskabet skulde bære Navn af M u s ik f o r e n in g e n og at Kontingentet skulde sættes lavt, 2 Rcll. i Sedler om Aaret (for 50 Rdl. i Sedler blev man livsvarigt Medlem), l*