Musikforeningens_2

— Den almindelige Musiktilstand — 137 „Ungdom og Galskab“, „Sovedrikken“ osv. osv. Det var den klas­ siske, uplettede Hvidhed i hele sin Renhed. Hvad der blev holdt helt borte var den italienske Opera seria, paa nær dens Pragtblomst „Norma“, og om Wagner og den nytyske Skole kunde der, afset fra Heibergs Animositet derimod, ikke være Spørgsmaal allerede af den Grund, at denne Skole endnu var i sin Vorden. Nye Impulser fandtes der altsaa ikke. Den nationale Produktion havde, fraregnet „Liden Kirsten“, ingen Betydning. Glæsers, Rungs og Løvenskjolds Operaer, hvoraf saa en , saa en anden gjorde sin korte Vandring henover Scenen, vare kun ærlige, oftest forkomne Forsøg paa at bearbejde Grunden for en kommende national Opera. Et saadant Operarepertoire paa den ene Side, den voxende Interesse og den stigende Trang til at høre noget nyt paa den anden Side, hvilken Tørst efter Musik maatte dette ikke afføde? Ligeoverfor denne almindelige Tilstand stod Musikforeningen ikke ganske som før. Tilhørerne vare for en Del andre, et nyt Slægtled var traadt til, et gammelt ifærd med at træde tilbage, Ledelsen var bleven en anden, mere rørlig, raskere til at tage fat, friere i sine Bevægelser. I det ydre var Virksomheden betydeligt udvidet, i det indre gjaldt det. ligeledes om at optage andet og mere til Behandling, alt i Overensstemmelse med de ændrede Forhold udenfor. At blive staaende ved de gamle Klassikere var ikke længere nok, der var kommet nye Mænd til. Først og fremmest var der S c h u b er t og S c h u m a n n . At have disse to Stormagter i Baghaanden var for Gades Virksomhed i disse første Aar af den største Betydning. Hvilken lykkelig Stilling at være den første Banebryder for de to geniale Kunstnere og at være stillet ligeoverfor en Tilhørerkreds, hvis musikalske Op­ dragelse fra Klassikerne til Mendelssohn saa at sige var gaaet ud paa en Forberedelse til Schumann og Schubert! Trods Opdragelsen kunde der imidlertid tit være Tilfælde, hvor Tilhørerne viste sig tungnemme nok, saa man vilde fejle, om man nærede den Anskuelse, at de to nye Apostle for den tyske Symfonimusik saaledes uden videre vandt Indgang hos os. For det store Publikum har tværtimod overmaade meget af denne ny Musik uden Tvivl staaet taaget og uklart. Selv i et musikalsk Fagblad, tilmed et saa godt redigeret som Imm. Rées „Tidsskrift for Musik“ kan man paa et saa fremrykket Stadium som Aaret 1859 finde udtalt en Besværing over, at S c h u b e r t s Sym­ foni i G dur opføres! „Bestyrelsen maa have mærket, at Flertalle!.