Musikforeningens_2

— Gades Kompositioner — 143 engang som 0111 Leipzig igjen skulde vinde Gade tilbage. Det var i 1853, da han efter Indbydelse dernede fra atter indtog sin gamle Post som Dirigent for Gewandhaus- Koncerterne. Efter alt at dømme kunde der være virkelig Fare paa Færde for Musik­ foreningen. Men Fraværelsen varede dog kun ganske kort, nogle faa Maaneder, i hvilke llartmann overtog Dirigentposten. Enten fandt Gade i Leipzig ikke længere de tidligere Forhold — Døn­ ningerne fra Krigstiden havde endnu ikke lagt sig — eller og- saa har han følt sig for stærkt knyttet til den kjøbenhavnske Institution, han havde viet sine Kræfter. Da han , efter at have forladt Ivjøbenhavn i Januar, i den paafølgende April Maaned atter viste sig i Spidsen for Musikforeningens Orkester, maa han ved den Jubel, der hilste ham , have følt, at her var dog hans blivende Plads. Thi siden dengang er Baandet mellem ham og Foreningen bestandigt knyttet fastere, 0111 nogen Skilsmisse har der aldrig for Alvor været Tale. De nærmeste Aar efter hans Tilbagekomst bringe ikke noget nyt Arbejde fra ham. Men som en kraftig Strøm, der længe er holdt tilbage, tager saa hans Komponistvirksomhed paa engang Fart. Efter 1857 opføres den sjette Symfoni (G mol), Violinsonaten D mol', „Agnete og Havfruerne“ (e t Brudstykke af et Theaterdigt af H. G. Andersen), det nordiske Korstykke „Bal­ durs Drøm“, endelig det ny „Fruhlingsbotschaft“. Heraf indtager „Baldurs Drøm“ med sine wagnerske Tilknytningspunkter en ganske ejendommelig Stilling, den sluttede Form af Arier og Kavatiner er til Dels opgivet, det melodiske Recitativ optager deres Plads. Publikum , for hvilket ellers hvert nyt Værk af Gade var en Begivenhed af den glædelige A rt, forholdt sig temmelig køligt til dette ny Forsøg. Til at forstaa, end sige vurdere den Art Nydannelser var Tiden ikke skikket. Bladenes Udtalelser give næsten alle — en Undtagelse danner „lidsskrift for Musik“ denne Kølighed Udtryk, de kalde det hele „gaadefuldt“ , savne „melodiske Hvilepunkter“ i Solopartierne og finde, at Kompositionen former sig „mere larmende end kraftigt“. Sin første Extrakoncert gav Gade i Marts 18581). Han ønskede at give den under Musikforeningens Auspicier, noget, Administra­ tionen ikke blot indrømmede, men tillige, efter Samraad med Re­ præsentantskabet, i den Form , at Omkostningerne bleve dækkede

') Programmet indeholdt: Symfoni Nr. 6, G mol, „Agnete og Havfruerne“ og „Baldurs Drøm“. De to sidste vare Nyheder.