Musikforeningens_2

— Solosangerne — 147 almindelig Springedans med obligat Akkompagnement af en hel Del Hvæsen, Grynten og Mjaven“ ! Udelt Anerkjendelse fik der­ imod den berømte Strygekvartet B r ø d r e n e M ü lle r de yng re(1860), hvis Præstationer endnu mindes af de ældre Kvartetspillere som det bedste i sin Art. Mage til fuldkomment Sammenspil var endnu ikke kjendt. „Den, der ikke i en slig Udførelse faar Øret opladt for Mozart, Haydn og Beethoven, han vil blive døv for Mestrenes uforgængelige Skjønhed lige til Dommedag“, hedder det kort og fyndigt i en Anmeldelse. I Valget af Repertoiret blive Brødrene Muller et Forbud paa den ny Tid. A f Beethovens senere Kvar­ tetter spillede de adskillige, der stode paa hin Side Grænsen af hvad dengang en anstændig Musiker tillod sig, deriblandt endogsaa den i Gis mol (Op. 131). At denne Art af Beethovensk Ge­ nialitet imidlertid paa det Tidspunkt snarest virkede afskrækkende f'orstaar sig af sig selv. A f de indenlandske Solister er allerede nævnt de mest benyttede, A n t o n R é e i den første og V. T o f t e i den sidste Halvdel af Perioden. Aaret efter den sidstnævntes Debut kom en anden Kunstner, der ligeledes skulde høre til den faste Stab af Medarbejdere, A u g u s t W in d in g. Han optraadte første Gang i Decbr. 1857 ved en Kammermusik-Soirée sammen med Laub og spillede da Mendelssohns Præludium og Fuga i E mol. Meningerne vare fra første Færd noget delte om ham. Nogle fandt hans Spil forstandigt og grundigt, men manglende „sjæleligt Gehalt“ , andre roste ham fordi han holdt sig fjærnt fra alt Lefleri, men samtidigt ejede Udtryk for Varme og virkelig Beaandelse. Det varede imidlertid ikke længe inden Winding stod som en af de anerkjendte Repræsentanter for Klaverspillets ædle Kunst. Musikforeningen var hans Skole. Gang efter Gang, næsten paa hver Koncert i denne Sæson, træffe vi paa ham, dels og hyppigst som Deltager i Kammermusik, dels som Solospiller i stor Stil ved Udførelsen af Beethovens G dur-Koncert, en af Windings senere Specialiteter. For Solosangens Vedkommende havde Musikforeningen saa godt som altid havt udmærket Hjælp fra det kgl. Theaters Sangere og Sangerinder. Nu, hvor Vokalværker optage en bestandigt fyldigere Del af Programmet, bliver denne Assistance mere paatrængende nødvendig, men ogsaa altid lige villigt ydet. Fik Theatret en Sanger af Renomm é, strax kom han frem i Musikforeningen, saa regel­ mæssigt, at man ved at kaste et Blik paa dennes Liste over Solister kan skaffe sig et temmelig paalideligt Indtryk af det Omfang, hvori 10 *