Musikforeningens_2

— Den almindelige Musiktilstand — f' O den Betydning, den nyfødte skulde faa. Selv vare de fleste af dem ifølge deres borgerlige Stilling, der laa fjærnt fra Tonekunsten, ikke berettigede til at nære store Forventninger herom. Et Blik paa den nys meddelte Liste over Foreningens Tillidsmænd vil vise, at de egentlige Musikere vare stærkt i Minoritet, hvorimod omvendt Studenterverdenen og hvad dermed staar i Forbindelse havde Overvægten. Bojesen (den senere Rektor i Sorø) var en dygtig Klaverspiller og indtog en ledende Stilling ved de Studenterkoncerter, som ofte fandt Sted om Lørdagen i Studenterforeningen, Lorck og Gollin vare ligeledes paa forskjellig Maade virksomme ved disse, Jens Lund, Brødrene Sm idt, Siegfr. Hjorth og H. P. Lyngbye vare faste Medlemmer af den ene af de første Sangkvartetter blandt Studenterne. Ifølge sit Udspring er derfor Musikforeningen en Frugt af den Intelligensens Formation, som man kunde kalde den oplyste Dilettantisme. For den almindelige Musiktilstand paa denne Tid er dette meget betegnende. Hv-ad der fandtes af offentlige Musikopførelser havde et kun ringe Omfang. De faa Operafore­ stillinger spillede første Violin, egentlige Koncerter derimod kunde nemt tælles. Følgen heraf var to Ting, dels at de saakaldte „musikalske“ ikke vare mange, men paa den anden Side ogsaa virkelig vare det og ikke udgave sig derfor for at være paa Moden, dels at disse enkelte kaldede vare henviste saa godt som ude­ lukkende til deres egne Kræfter, om de vilde tilfredsstille deres musikalske Trang. Større Friskhed og større Umiddelbarhed gik ganske naturligt Haand i Haand hermed. Det moderne Masse- iorbrug af Koncerter med efterfølgende Afslappelse kjendte man ikke noget til. Tonekunsten blev dyrket væsentlig i Hjemmet. Hvor den fandtes udgjorde den et Led af Familielivet i det hele og fik derved et Præg af Hyggelighed og Fortrolighed, som nu­ omstunder i de fleste Tilfælde savnes. Man samlede sig en Gang ugentlig eller saa om en eller anden større Opgave, en Stryge­ kvartet, et Stykke af en Opera eller lignende, og hvad man fik ud heraf med Midler, der efter vore Begreber kunne tage sig beskedent nok ud , skete i al Fald med adskillig mere Begejstring og Liv end man finder i vor T id, trods al dens tekniske Udvikling. De musi­ kalske Mennesker vare dengang ikke blot Tilhørere, for Forstand og Følelse havde de nok saa meget Udbytte ved selv at yde. Det var denne Begejstringens frejdige Handlekraft, som den nyfødte Forening modtog som Vuggegave, denne ungdommelige Sorgløshed, der paa den ene Side lod den lykkeligt overstaa de første Børne-