Musikforeningens_2

—- 1850ool860 —

150

nu sad fast i Sadlen og Bestyrelsens Bestræbelser saaledes mere inaatte gaa ud paa at bevare den gunstige Position end at om­ forme den, gav dog Hverdagslivets stille Arbejde nok at gjøre. Med Hensyn til Fordelingen af Forretningerne mellem Administra­ tionens enkelte Medlemmer blev det, alt som Aarene gik, mere og mere E m il E r s le v og D e lb a n c o , som kom til at trække det Læs, der hedder den daglige Forretningsførelse og som altsaa nærmest bleve Collins Afløsere.' Selv et løst Blik i Foreningens Protokoller, Brevskaber og Papirer fra hin Tid giver et tydeligt Indblik i Om­ fanget og Beskaffenheden af dette Arbejde. Det var netop ved sine mange smaa Bryderier baade stort nok og ingenlunde altid af den behagelige Art. At opregne det i Enkelthederne vil ikke have nogen Interesse for Læserne. Forhandlinger med Kasino, Planer om Afhjælpning af de Klager, der indløb angaaende Lokalet, dets Ventilation, knappe Siddepladser, vanskelige Tilgange o. desl., Pro­ jekter 0111 Indførelsen af Numerpladser i den store Sal, om Ud­ videlse af Virksomheden, Forhandlinger med Orkestret og Korets Medlemmer, endelig Omsorgen for hele Økonomien samt det personlige Forhold til Medlemmerne — alt dette hører til det saare lidet fængslende, men udgjør dog et baade nødvendigt og indgribende Led af Forvaltningen. , I denne Virksomhed bag Kulisserne, den , hvorom Publi­ kum, naar det indfinder sig paa en Koncert, hvoi alt gaai som paa en Snor, i Almindelighed næppe har nogen rigtig Forestilling, i dette forberedende, Hindringer bortryddende og Vanskeligheder jævnende Arbejde levede E m il Er s l e v sig efter- haanden ind med Liv og Sjæl. Han knyttede sig til Musik­ foreningen saa han kunde siges at udgjøre dens legemliggjoite Væsen. Fra nu af indtil hans Død har der næppe været den Sag, stor eller lille, som , om den ikke er udgaaet fia ham,^ hvilket var det hyppigste, i al Fald har passeret hans Hænder, blevet drøftet og vejet og til Slutning paa en eller anden Maade faaet sit Stempel fra ham. Han arbejdede ufortrødent, med en aldrig svigtende Flid og med en minutiøs Omhu for de mindste Enkeltheder. Dette kunde indvirke paa hans Betænkninger, der ofte vare unødigt forsigtige og ængstelige, mere havde Sans fol­ det ganske sikre foreliggende end for det store eller diistige i Al- gjørelser, hvor et uheldigt Udfald laa indenfor Mulighedens Grænser. Men- Musikforeningens Sager holdt han derved i, en udmærket Orden, og der findes Optegnelser fra ham, deriblandt to Protokoller