Musikforeningens_2

— Emil Erslev — 151 over alle Koncerter, som baade ere af stor Værdi for Foreningens Historie og som tillige ved deres hele sirlige og nøjagtige Form ere betegnende for ham selv og den Kjærlighed, hvormed han omfattede sin Virksomhed. Taknemmeligt var dette Arbejde ikke.' Paa den ene Side blev det i en lang Række Aar udført uden nogetsomhelst Honorar, saa det først var fra 1870, at han begyndte at oppebære et beskedent Vederlag for sit Arbejde, paa den anden Side kunde det ikke undgaas, at en Mand paa en Post som hans og med hans Sans for Orden og Akkuratesse maatte udsætte sig for mange Sammenstød med Medlemmerne. Erslev havde ikke det i sin Personlighed, som hjalp ham ud over dette farlige Punkt, saa „populær“ blev han ikke. Men den, der har blot en ringe Indsigt i, hvor naiv og virkeligt urimelig den store Mængde kan være i sine Forlangender, vil hurtigt tilgive ham , om Utaalmodigheden over dette Sisyfusarbejde kunde løbe af med ham. Og den store Fortjeneste, han har af Musikforeningen, skal derved i al Fald ikke glemmes. Stillingen var som sagt sikker nok, saa sikker, at der blev Tid til at behandle Spørgsmaal, der maa siges at ligge det nærværende temmelig fjærnt. Saaledes, hvad man skulde gjøre, naar Musikforeningen engang var død og borte, med det store Bibliothek af Musikværker! Efter Gollins Initiativ foreslog Be­ styrelsen en Disposition, hvorefter dette i saa Fald skulde overgaa til det kgl. Bibliothek, „dog saaledes, at Samlingen under en vel­ ordnet Kontrol kan benyttes af Musikens Dyrkere“. Da Forslaget kom for Generalforsamlingen vakte det imidlertid en Del Menings­ uligheder saa det ikke blev afgjort, og under dets senere Drøftelse gjorde der sig forskjellige Skrupler gjældende, navnlig om det testamentariske Gavebrev ikke kunde medføre Indskrænkninger i Foreningens egen fri Benyttelse af Nodesamlingen. Et kom­ bineret Udvalg af Fællesbestyrelsen tog det paany under Over­ vejelse og kom saa til det Resultat, at som eventuel Gavemodtager skulde ikke det kgl. Bibliothek indsættes, men derimod den almindelige Myndighed, under hvem Kunst og Videnskab sorterer, nemlig Kultusministeriet. Sagen blev imidlertid ikke ført til Ende, den havde jo ingen Hast og har det vel heller ikke endnu . l) ]) Musikforeningens Musikalie-Samling indeholder for Tiden omtrent 1100 Numere og omfatter dels Partiturer og Klaverudtog, dels Orkester- og Syngestemmer.

Made with