Musikforeningens_2

— .1850:^1860 —

152

Saa grundfæstet var tværtimod Stillingen, at man i Aaret 1856 kunde skride til Forhøjelsen af Medlemskontingentet med 50 pGt. (fra 2 til 3 Rdl. aarligt) uden at denne Forholdsregel i mindste Maade havde Indflydelse paa Medlemsantallet. At -det ikke be­ standigt kunde blive beroende med det Pengevederlag, der for en Snes Aar tilbage ved Foreningens Stiftelse var anset for tilstrække­ ligt, følger af sig selv. Forholdene dengang og nu vare jo væsent­ ligt forskjellige. Tidligere var Assistancen i de fleste Tilfælde gratis, kun det mere underordnede Personale blev lønnet. I Længden kunde imidlertid dette ikke vedvare og stemmede desuden kun lidt overens med Foreningens Værdighed og Selvstændigbed. Endvidere krævede Tiderne en rigere Virksomhed, de „store“ Koncerter skulde udvides fra to til tre om Aaret. Med denne Motivering var det ikke vanskeligt at faa Generalforsamlingens Samtykke til Kontingent­ forhøjelsen, og Bestyrelsen havde næppe behøvet tillige at slaa paa Udsigterne til igjen at optage den Gren af Virksomheden, som Lovene havde sat i første Række, Udgivelsen af danske Musik­ værker. Hvorledes Foreningen efter Forholdenes naturlige Udvikling- var kommet ind paa at lægge Hovedvægten paa Koncerterne, er allerede tidligere vist. Bestemmelsen om at udgive Musikværker stod nu kun som en forældet Levning af de Ønsker og Forhaab- ninger, der i sin Tid ledsagede den unge Musikforening ud i Livet. ’ For imidlertid ikke helt at ignorere den gjorde Gollin sig i 1858 til Talsmand for, at man atter saa smaat skulde optage denne Del af Opgaven. Ikke uden Hentydning til Fortiden daterede han sit Forslag den 5. Marts, Foreningens Fødselsdag. Som hid­ rørende fra netop en af de Mænd, der havde ledet Sagerne i de første Aar, har Forslaget ganske hin Tids Syn paa Tingene, Kjær- ligheden til Komponisterne fra Trediverne, til W eyse, Kuhlau og Dupuy, og Troen paa, at Musikforeningen kunde bøde paa, hvad Theatret ikke kunde overkomme. Gollin foreslog en hel Række Operaer, der kunde komme i Betragtning (deriblandt ogsaa Gades „Mariotta“) og fremsatte et fuldstændigt Overslag, hvorefter Ud­ givelsen af sex Operaer skulde tilendebringes i fem Aar med en beregnet Udgift af 3600 Rdl. I Administrationen mødte For­ slaget temmelig uens Anskuelser. Den literære Fraktion gav sin Tilslutning uforbeholdent til Kjende, endog med Antydninger af, at man burde gaa et Skridt videre og tillige understøtte Udgivelsen af yngre Talenters Kompositioner. Anderledes stillede

Made with