Musikforeningens_2

— Oversigt — 155 næsten ganske. Et Par Værker om Aaret, det er det hele, deri indbefattet Kvartetterne, der udgjøre en væsentlig Del heraf. De to store Repræsentanter for det forgangne Aarhundrede trække sig efterhaanden op til historiske Højder, alt imens de hædres som det sande Grundlag for den moderne Musik. Men det begynder at krystallisere sig, det man vælger ud af deres Produktions Mang­ foldighed. For H a y d n s Vedkommende er der de to Symfonier, B dur og D dur, engang imellem den i Es dur, en enkelt Gang noget af „Skabelsen“ eller „Aarstiderne“ , for M o z a r ts Vedkommende ligeledes to Symfonier — G mol og G dur — varieret engang med Es dur-Symfonien, dertil Ouverturen til „Tryllefløjten“. Større Be­ vægelighed fmdes der ikke. De gamle ere ifærd med at antage steorotype Træk. Med M e n d e ls s o h n gaar det ligesom altid før. Næst Beet- hoven er han Koncerternes Helt. Instinktmæssigt griber man efter ham i Forenigens første Aar, senere, under Gade, bliver han dyrket ikke mindre om fattende, men mere bevidst. Hans Musik er For­ midlingen mellem det gamle og det ny. Paa engang det sidste Led af den afsluttede klassiske Tid og den første Begyndelse til den dæmrende Romantik har hans Værker Elementer fra begge Lejre i sig og danner den Formens faste og Melodiøsitetens let og smidigt byggede Bro, der fører fra den ene til den anden Side. Endnu har man kun flygtigt kjendt Schumann, derfor kultiveres Mendelssohn, umærkeligt forberedende Sindene for hin. Kjendte og kjære Sager danne det faste Repertoire, Symfonierne, „Sommer­ natsdrømmen“, Violinkoncerten, Walpurgisnatten o. s. fr. Det ny, der kommer til, „Oedipos“ , anden Del af „Elias“ samt den 115. Psalm e, tilføjer ikke nye T ræ k ,, men i de to Ouverturer, C dur (d en saakaldte „Trompetouverture“ ) og „Ruy Blas“ , an- skueliggjøres den hurtige Væxt i Mendelssohns Udviklingsaar, fra den klassiske, helt Mozartske Indflydelse til den personlige Selv­ stændighed. Med S c h u m a n n tages der, sammenlignet med den foregaaende Periodes mere prøvende Forsøg, adskilligt kraftigere fat. Vi befinde os vor Tid saa meget nærmere, Romantikens originale Mester be­ skues ikke blot som en interessant musikalsk Deformitet, han op­ fattes og tilegnes, begynder at blive forstaaet og elsket. Hos os, ligesom tidligere i Tyskland, ere Schumannianerne i Færd med at flokke sig. Bevægelsen ytrer sig først i Musikernes Kreds, uden dog strax at aflejre bestemt paaviselige Nydannelser, og gaar der