Musikforeningens_2

— D e n moderne Musik — 157 blot de to Instrumentalkompositioner, Suiten i D og Koncerten i G, medens det iøvrigt mere bliver den tilfældige Anledning, der resulterer af en eller anden Solist, som er det bestemmende. Men her kappes saa godt som alle om at komme med, Rud. Hasert, Tofte, Fru Norman, August Winding, Erika Lie, Joachim og Neupert. Bach kommer paa engang paa Moden. Af de efterklassiske Romantikere ere bestandigt W e b e r og S p o h r de foretrukne, den første især med sine stolte Ouverturer foruden enkelte Ting af „Euryanthe“ og „Oberon“. Spohrs Sym­ foni „Die Weihe der Tone“ lader til aldeles at have fanget Sjælene. Slag i Slag opføres den tre Gange, tre Aar i Træk, en Ære, som ikke er blevet noget andet Musikværk til Del. I Forhold til disse to Komponister gjør Gh e r u b i ni sig mindre bemærket for saa vidt kun enkelte Ting af hans store Produktion føres frem. Men til Gjengjæld gjenfmder man dem saa meget desto oftere, den nyde­ lige Vuggesang for Damekor, „Blanca af Provence“, og Ouverturen til „Anakreon“. Mere end ved alt dette, der tildels kun var Gjentagelser, faar imidlertid Perioden sit Præg ved det større Hensyn til den m o ­ d e rn e Musik. Der var først de endnu levende Repræsentanter for den Mendelssohnske Skole,“ B e n n e tt (en Klaverkoncert) og F e r d i n a n d H ille r med mindre Ting, Damekorene „Heloise og Nonnerne“ og „Palmsonntagsmorgen“ , en Koncertouverture i A samt den tidligere givne „Gesang der Geister tiber den Wassern“. Desuden forekommer der helt nye Navne. A n to n R u b in s tem debuterer 1860 med Ocean-Symfonien, som af en Kritiker faar den paafaldende Karakteristik at være inspireret af Gade og Wagner (!) medens Rubinstein kaldes „en underlig Mand, der ubarmhjertigt ofrer til Fremtidens Moloch alle de spæde Melodifostre, som uvil- kaarligt løbe ham i Pennen“. Man forstaar, at Musikforeningen kunde have sine Vanskeligheder ligeoverfor Publikum! Trods al Respekt ellers for „Fremtidens Moloch“ blev man dog ved med Rubinstein, af hvem de nærmeste Aar næsten alle bringe et eller andet af Betydning, Pianokoncerten i F dur, Koncertouverturen i Belur, Korstykket „Havfruen“ og forskjellige Sangduetter af Opus 48. Selv boede han her i Byen i længere Tid i Aaret 1862 og spillede bl. a. i Musikforeningen Principalstemmen til den nævnte Klaverkoncert, saa det kan vel antages, at det personlige Kjendskab til denne ejendommelige Natur og hans storslaaede Klaverspil har