Musikforeningens_2

— Danske Komponister — 159 underlige Skæbne, aldrig at være opført i sin Helhed, fremdeles Violin-Suiten (Op. 66), en Koncertouverture i G dur og endelig den i sin friske Naturstemning indtagende Ouverture „En Efteraarsjagt“, der kom frem i 1864 umiddelbart efter Dybbøls Fald og nær var gaaet tabt i Begivenhedernes Strøm. Af ældre Ting gives især „Dryadens Bryllup“ , ikke mindre end tre Gange i denne Periode. Endnu mere end af Hartmann faar imidlertid Tiden sit Præg af G ade. Det var Gades frugtbareste Aar, hvor, rned Undtagelse af sceniske Arbejder, Værker af alle Arter strømmede fra ham, Symfonier og mindre Korstykker, Kammermusik og store Koncert­ kompositioner. Der var den syvende Symfoni (F dur), Ouverturerne „Hamlet“ og „Michel Angelo“, Klavertrioen i F, Fantasistykker for Piano og Klarinet, de mindre Vokalværker „Die heilige Nacht“ og „Ved Solnedgang“ samt endelig de to store Værker „Korsfarerne“ og „Kalanus“, efterfulgt af Brudstykker af Oehlenschlågers „Gefion“. Naar hertil føjes Repriserne fra de tidligere Aar, de fire Hoved­ symfonier, „Elverskud“ og Foraarsfantasien i første Række, for- staar man, at Tallet paa de Gadeske Kompositioner løber højt op. Overhovedet var Gade i ualmindelig Grad Tidens Mand, hvert nyt Værk af ham blev modtaget med Forventningens Spænding og Be­ gejstringens Uforbeholdenhed, hilset med den Hyldest, der, som „Fædrelandet“ skriver „er et Vidnesbyrd om den Tak, hele Folket skylder en af sine bedste Mænd paa Kunstens Omraade“. Atter i denne Periode saa det engang betænkeligt ud for For­ eningen rned Hensyn til Bevarelsen af Gade som Dirigent. Efter Glæsers Død var han selvskreven som Kapelmester. Han tog imod Posten, dog kun paa Prøve, og dirigerede i Efteraaret 1862 nogle Operaer. Heldigvis for Musikforeningen lod Gade det imidlertid bero dermed og vendte sig med al sin Kraft atter derhen, hvor han følte sig fuldt hjemme. Stor Forstyrrelse i Foreningens Virk­ somhed kan man ikke engang sige, at denne Episode afstedkom. At den første Koncert i Sæsonen faldt lidt senere end sædvanligt er a lt, hvad man mærkede dertil, om man ikke i denne Koncerts dramatiske MusikJ) vil skimte en fjærn Forbindelse med de sceniske Omgivelser, hvori Dirigenten paa den Tid bevægede sig. Blandt Gades nærmeste Samtidige træffe vi C a rl H e ls te d

') Programmet v ar: B e e t h o v e n : Pastoralsym foni. 95 . Psalme. J. P. E. H a r t m a n n : Ouverture til „R avn en “. R i c h . W a g n e r : A f „Tannhäuser“, Indtogsmarche og Kor. M e n d e l s s o h n :