Musikforeningens_2

— Virtuoskultus — 161 ture „Alladdin“, der allerede havde skaffet sig Indgang rundt om­ kring i Udlandet, og Aaret efter spiller Ed nr. N e u p e r t nogle Piano-Etuder af egen Komposition. Fia den specielt danske Afdeling ere vi her allerede komne over i den skandinaviske. Paa dette Tidspunkt spiller endnu den svenske Musik Hovedrollen, A d o lf L in d b la d med to Korstykker, „Drommarne“ og „Om vinterqvåll“ , L udv ig N o rm an med en Oktet for Strygeinstrumenter, A lb e rt R u b e n s on med Indlednings­ scenen af Bjørnsons „Halte Hulda“ for Kor og Orkester, endelig A u g u s t S o d e rm a n , vel den originaleste Begavelse af dem alle, med sin fantasifulde Ballade „Qvarnruinen“ („Den forladte Mølle“), der senere hører til det faste Repertoire. Af Nordmænd træffes, foruden Neupert, H a lf d a n K je r u lf med en enkelt lille Sang, den bekjendte „Paa Fjeldet“. I endnu højere Grad end Tilfældet var i den foregaaende Periode blive S o lis te r n e en væsentlig Faktor i Koncerterne. Ikke blot lærte Publikum en stor Del af Fyrsterne blandt de udøvende Musikere at kjende, ogsaa herhjemme begyndte man at mærke Virkningerne af Impulserne fra disse. Snart kunde vi forsyne os selv med dygtige, endogsaa fremragende Solospillere. Vort Forhold til Virtuosverdenen var dengang en Del forskjelligt fra det nu 0111 Stunder. Vi regnedes endnu for ultima Thule, vi søgtes ikke, men vi søgte. En fremragende Kunstner, der kunde vælge og vrage, skulde have særlig Anledning for at komme herop. En Indbydelse fra Musikforeningen og Gade var altid en saadan. Tiden er saa rigt udstyret paa dette Felt, at man kunde kalde den for Virtuos-Perioden. Det begynder det første Aar temmelig fredeligt med den tyske Klaverspiller Rud. H as e r t, bekjendt som Vir­ tuos i sine yngre og som Præst i sine ældre Dage, og han følges af en ikke meget bekjendt Violinist, Max W o lff, der ligesom R. Hasert hovedsageligt deltager i Kammermusik. Denne forholdsvis spage Begyndelse udvikler sig navnlig henad Aaret 1862 til en sand Virtuoskultus. Man formeligt svælgede i Virtuoser. Først kommer den unge danske Pianist F r i t s H a r tv ig s o n , Elev af Hans v. Biilow, med Schuberts Wanderer-Fantasi samt Serenade og Allegro af Mendelssohn. Han efterfølges umiddelbart af Pianisten E r n s t H å b e r b ie r , denne af daværende Frøken W il ma N er u d a , denne atter af A n to n R u b in s te in , alle saa at sige i sluttet Række. Paa de sidste sex Koncerter af Sæsonen 1861—62 er der ikke en, hvor der ikke findes et Soloforedrag. Medlemrummene mellem M usikf. Festskrift. II. -t i