Musikforeningens_2

— Søskendene Neruda — 163 egentlige Verdensberømmelse fortjente han uden Tvivl ikke mindre dengang end nu, men den blev dog væsentligt en Frugt af en Tid, der ligger os en halv Snes Aar nærmere end denne Periode. For Musikforeningen fik dog ingen af dem den Betydning som Søskendene N e ru d a . Hvem mindes ikke dette uforlignelige Sammenspil, hvor Sydens Glød og Nordens Poesi havde indgaaet en saa forunderlig Forbindelse, og Wilma Nerudas Violinspil, hvis Ynde og kvindelige Finfølelse var forenet med en hel mandlig Kraft og Energi? I Musikforeningen debuterede hun med Mendels- sohns Koncert, hvis aandfulde Skjønhed vel næppe nogen har for­ tolket som hun. Flun vandt Hjærterne saa hun i en hel lang Aarrække, 1865—1869, bestandigt kom igjen, atter og atter lige velkommen. Oftest var det i Kammermusik hun deltog, spillede de gamle Klassikere, Mendelssohn, Schubert og Schumann, sammen med Foreningens faste Kvartet, hvortil i de tidligere Aar hendes Søster, M arie N e ­ r u d a , sluttede sig som Sekundviolin. Enkelte Ting som Mozarts Gmol-Kvintet, Schuberts A mol-Kvartet, de Bachske Solosager eller Sonaten af Rust staa endnu som lysende Minder om hin Tid. Nydelsen af hendes Kunst hørte imidlertid til de forgængelige Glæder, thi fast Fod fik hun aldrig her i Kjøbenhavns Det blev imidlertid Tilfældet med det yngste Blad af det Neruda’ske Tre­ kløver, Violoncellisten F r a n z N e ru d a . Først maatte han dele Æren med sit Søskende-Ensemble, men snart vandt han selvstændig Betydning. Som Solist optraadte han første Gang i Musikforeningen i Decbr. 1864 med en Koncert af Goltermann, men, hvorrneget han end i denne Retning formaar at yde, blev det som bekjendt ikke i Egenskab af Solospiller at hans Betydning kom til at ligge. Han blev derimod Karnmermusikens første Mand herhjemme. Hvad han har udrettet og udretter som Kvartetspiller, som Stifter af Kammer- musikforeningen, som Befordrer af Liv og Interesse overalt, ligger udenfor disse Blades nærmeste Indhold. I Musikforeningen var han snart som hjemme, baade i Orkestret og Kvartetten. Til Billedet af et idealt Musikforenings-Orkester fra den Tid hører, for­ uden Gade ved Dirigentpulten og Tofte og Schjørrmg ved forste Violinerne, absolut Franz Neruda paa den for Øjet fremtrædende Plads som første Violoncellist. I endnu højere Grad var han Sjælen i Kvartetten som den uundværlige Fjerdemand ved Siden af T o fte , S c h jø r rm g og Vilh. Holm . Blandt Klaverspillerne optræder A u g u s t W in d ing saa tit og jævnligt, at han i flere Aar. kan siges saa godt som alene at 11 *