Musikforeningens_2

— Medlemsspørgsmaalet — 167 Forslag. Man kan bebrejde Bestyrelsen, at den paa dette Felt ikke greb rask nok ind, men snarere viste en altfor stor Ængstelighed og Tilbøjelighed til at gjøre Forsøg med halve Forholdsregler. To Veje var der at gaa, Indskrænkningens eller Udvidelsens, enten bringe Medlemsantallet ned i Niveau med hvad Salen virkeligt kunde rumme, eller omvendt udvide Medlemsantallet saa stærkt, at Koncerterne kunde gives to Gange. Den første Foranstalt­ ning krævede imidlertid lang Tid for at gjennemføres og man holdt af let forklarlige Grunde heller ikke rigtigt af den Indtægts­ forringelse, som maatte blive en Følge deraf. Den anden For­ anstaltning havde man ikke Mod til at bringe til Udførelse. Derfor gik Tiden med Behandlingen af en Del Forslag, der allesammen kun for en Del vilde afhjælpe de uheldige Tilstande. Især Delbanco og Erslev vare stadigt beskæftigede med Løsningen af Problemet. Først foresloges det at give fire Koncerter i Stedet for tre og saa fordele Medlemmerne saaledes, at hver fik tre Koncerter. Dernæst forsøgte man en enkelt Gang, i 1860, med faste Numerpladser trods Overbefolkningen, men Forsøget faldt uheldigt ud, saa man vel vogtede sig for at gjentage det, ja end ikke turde gaa ind paa et andet Forslag, hvorefter Medlemmerne mod noget forhøjet Be­ taling kunde sikre sig en fast Plads. Et Middel til at skaffe lidt Orden viste Tredelingen af Salen sig at være (Gulv, Loge, Balkon), men det løste ikke Spørgsmaalet. Heller ikke var den Krig, der, dog kun en kort Tid, førtes mod det saakaldte „Misbrug af Billetter“, det vil sige, at et Medlem overdrog sin Billet til et Ikke- Medlem, en synderlig heldig Foranstal tning, hverken naar den støttedes til en Trusel om at „exkludere“ vedkommende Medlems­ forbryder eller naar den paalagde Bestyrelsens Medlemmer det lidet lystelige Hverv at agere Politi ved Indgangen. De egentlige gjennemgribende Foranstaltninger for at bringe det rette Forhold til Veje mellem Tallet af Tilhørerne og Salens Rumfang1) bleve først tagne i den følgende Periode, saa at Stillingen for Publikums Ved­ kommende bestandigt var den samme. „Som sædvanligt indfandt det elegante Publikum sig en halv Time før Salen aabnedes for at kæmpe paa Trapperne, og saavel de siddende Sejrherrer som de ') Ikke blot paa Tilhørerpladsen kneb det med Rum , ogsaa paa Koncert­ tribunen følte man Manglen herpaa, især i den lille Sal. Det førte til, at Herrekoret (i 1869 ) maatte deles i to Afdelinger, hvoraf de første halvt hundrede altid deltoge medens Resten var Suppleanter.