Musikforeningens_2

P e r io d en 1 8 7 0 —188 6 .

Vi ere nu komne midt ind i Nutiden. Om vel ikke dens mange­ artede Rørighed, ikke mindst hvad Tonekunsten angaar, lader sig umiddelbart efterspore i Musikforeningen, vil dog et samlet Blik paa Koncerterne vise, at Nutiden gjør sin Indflydelse gjældende, uagtet Foreningen ifølge Natur og Tradition staar de endnu ikke modnede Formationer fjærn. Den egentlige klassiske Tid er omme, den romantiske Skole regerer, men paa den anden Side af denne træde nu ogsaa vore Dages Mænd os unøde. Vi begynde at fejre de gamle paa deres Jubilæumsdage og at gjøre nye Iagttagelser af de unge. Den første Mindedag træffe vi strax i Begyndelsen af Perioden, Hundredaarsdagen for B e e th o v e n s Fødsel, fejret i November 1870 rned en udelukkende Beethoven-Koncert, indeholdende tre af Hovedværkerne fra Mesterens frodige Manddomsalder, Leonore- Ouverturen, Pianokoncerten i G dur og Gmol-Symfonien, medens et Udvalg af Musiken til „Athens Ruiner“ repræsenterede ham som Vokalkomponist. Som naturligt er bliver ellers Beethovens Stilling noget mere tilbagetrængt. Hele den store Række af Mesterværker vare forlængst gaaede igjennem. Det ny angik hovedsageligt mindre væsentlige Ting, Ouverturen Op. 115 („Zur Namensfeier“) og Sang­ kredsen „An die ferne Geliebte“. Af betydelige Værker staar endnu kun den store Messe tilbage. Særligt kultiveret blive Sym­ fonierne, navnlig de syv sidste, hvoraf „niende“ gives fem Gange. Dertil kommer som specielle Yndlingsstykker Korfantasien og B dur- Trioen. Endnu mere mærkes Tidens Indflydelse paa Beethovens For­ gængere. Flere af de gamle Italienere blive trukne frem — de vare jo „Nyheder“ nu — et Magnifikat af D u r a n te , forskjellige