Musikforeningens_2

172 188(1 — Navn forekommer sjældent, fyldigst ved en Slags historisk Koncert i Slutningen af 1870.*) Af andre Mindedage indtræffer ogsaa Hundredaarsdagen for W ey se s Fødsel i denne Periode. Som naturligt er gik den ikke ubemærket hen. I Marts 1874 blev den højtideligholdt ved en Koncert, der næst en Mozartsk Symfoni indeholdt lutter Værker af Jubilaren, baade instrumentale (Ouverturen til „Ludlams Hule“ og to Piano-Etuder) og vokale (Kantaten „Forbøn“ , Mellemakt af „Floribella“ samt forskjellige Romancer). løvrigt træffes Weyses Navn sjældnere og sjældnere. K uh i au er, fraregnet William Shakespeare-Ouverturen i indeværende Sæson, rent forsvunden. Noget væsentligt nyt af de ældre Romantikere bringer Perioden ikke. S p o h r s Symfoni i Gmol (Op. 78) tæller ikke betydeligt med indenfor Rammen af hans øvrige Ting. Derimod vedligeholder „Die Weihe der Töne“, forskjellige Soloting for Violin (deriblandt „Sangscenen“) og to Operafmaler (af „Zemire og Azor“ samt „Jes- sonda“) det. sympathetiske Raand, der bestandigt binder den Spohrske Musik til Musikforeningen. For M e n d e ls s o h n s Ved­ kommende er det en Følge af den tidligere stærke Kultus, at der ikke bliver noget nyt tilbage, ligesom der nu ogsaa begynder at spores en Tilbagegang i Hyppigheden af at træffe paa hans Navn. A mol-Symfonien, forskjellige Ouverturer, „Walpurgisnacht“ og Offer­ scenen af „Elias“ udgjøre Hovedtingene. Baade S c h u b e r t og S ch u ­ m a n n derimod have ganske anderledes Friskhedens, ofte tilmed Nyhedens Interesse, saaledes for den førstes Vedkommende Mellem­ akten af „Rosamunda“ , Ouverturen til „Alfons og Estrella“ samt Piano-Duoen Op. 140, instrumenteret af Ed. Helsted, medens ellers navnlig den monumentale Symfoni i G, den ufuldendte i Hmol, den 23de Psalme samt Afskedsserenaden for Alt og Damekor holdes paa Repertoiret. Schumann faar mest Betydning ved de fuldstændige Opførelser af to af hans Hovedværker, „Paradies und Peri“ og Slutningen af „Faust“ , medens iøvrigt de forskjellige Symfonier, særligt den i Es dur, spilles hyppigt. Det fra de ældre Komponister af Tid og Arbejde indvundne anvendes i stigende Maal for den (m o d e rn e Musik. Paa dette Seb. B a c h : Kirkekantate F dur og Koncert for Strygeorkester G dur. H a y d n : Andante med Variat. for Piano F mol. H a n d e l : Indledningskor a f „Ju b ilate“ samt Arie og Halleluja a f „Messias“ . — 1870 ^ : >) Programmet bragte: Mo z a r t : Sym foni Es dur.