Musikforeningens_2

— Moderne Musik — 173 Felt laar denne sidste Periode sit bestemte Særpræg. At træffe paa Navne udenfor den nyligt gjennemgaaede klassisk-romantiske Afdeling hørte før ubetinget til Undtagelserne, nu derimod indtager en Del af den moderne Tonekunst en væsentlig Plads, sommetider en Hovedplads paa Programmerne. Navnlig efter ca. 1874 gjør denne ny Svingning sig tydeligt gjældende, betegnende blandt andet ved dens mere omfattende, internationale Karakter, hvor ikke alene Tyskland, men ogsaa Frankrig kommer med. Blandt dem, der rage op i Mængden, finde vi A n to n R u b in s te in med to Sym­ fonier (A dur og F dur), to Klaverkoncerter (Es dur og Gmol) samt en Del Klaverpjecer. J o h a n n e s B rahm s er endog for Musik­ foreningen en hel ny Mand. Han indføres 1874 med Orkester­ variationerne over et Thema af Haydn, derefter følger, med temmelig spredte Mellemrum, Sextetten i B du r, den akademiske Festouverture, to Serier af de yndefulde „Liebeslieder“ i Valseform, Klaverkvartetten i Gmol, de to Rhapsodier for Klaver samt nu sidst Symfonien i F dur — videre er der foreløbigt ikke naaet ligeoverfor det allerede store Antal dybsindige Værker af den moderne Musiks højtbegavede Mester. Fyldigere, navnlig i Forhold til sin Betydning, er Max B ru ch repræsenteret, især med Vokalværker, „Odysseus“, Vesperhymnen, Sangscenen „Frithiof paa sin Faders Gravhøj“ samt Violinkoncerten, og det samme er Tilfældet med C arl R e in e c k e , Manfred-Ouverturen, de tre Korstykker „Aftensang“ , „Ave Maria“ og „Snehvide“ samt Impromptu for to Pianoer over Schumanns „Manfred“. F e r d i n a n d H ille r endelig faar temmelig hyppigt Ordet, dog mest med mindre Sager, Fantasistykket „Auf der Wacht“, Sangstykket „Ständchen“, fremdeles „Symfonisk Prolog“ og Ouverture i A dur samt endelig, paa en Solospillers Repertoire, Klaverkoncerten i Fis mol. Saa er de to Hovedrepræsentanter for den nyromantiske Skoles yderste Fløj, R ic h a rd W ag n e r og L is z t, begge tidligere indførte, men nu, i al Fald for Wagners Vedkommende, nok saa karakterfuldt betegnede ved Forspillet til „Parsifal“ og „Faust-Ouverturen“ , medens omvendt et lille Stykke af „Rienzi“ peger hen imod hans tidligere Meyerbeer-Periode. Af Liszt gives foruden Es dur-Koncerten og andre Klaversager det smukke Kor „Tu es Petrus“ af Oratoriet „Kristus“. Desuden træffe vi paa en Mængde andre Tonekunstnere fra vore Dage, B a rg ie l med Piano-Trio F dur, H. v. B r o n s a r t med Pianokoncerten i Fis mol, Ig n a z B rü ll med en „Jagtouverture“, A. D v o rak , den begavede bøhmiske Komponist, med en Serenade